Thailand & Cambodja

med Lanterne festivalen

Rejs 4 uger i Thailand & Cambodja

Oplev himlen blive lyst op af tusindvis af lanterner

  • 4 ugers rejse i Thailand & Cambodja, hvor der venter os store oplevelser.

    Vi skal blandt andet besøge et fristed for elefanter, der tidligere er blevet mishandlet, gå i støvet mellem tempelruiner, opleve et kulturelt aftenshow, lære at dykke i havet mellem farverige fisk og koraller, se solopgangen bag det store jungletempel i Cambodja og meget mere.

Højdepunkterne på rejsen

Se nogle af de største oplevelser på rejsen.

Program

UGE 1

Rejsen starter i Københavns Lufthavn, hvor en af dine rejseledere står klar til at tage imod dig og resten af gruppen. Herfra starter eventyret, når vi sammen mod den nordlige del af Thailand. Her lander vi i Chiang Mai tager turen direkte mod den fredelige bjergby Chiang Dao, hvor vi skal starte vores eventyr.

De første dage bruger vi på at lande i kulturen og lære hinanden at kende. Rejselederne sørger for, at vi kommer godt fra start med hyggelige aktiviteter, fællesmåltider og et velkomstmøde, hvor vi får et indblik i, hvad der venter os.

Vi bor i små eksklusive villaer, der er omgivet af de smukkeste rismarker og direkte udsigt til Thailands tredje højeste bjerg. Vi starter en af morgenerne med yoga blandt rismarkerne, og vi får også besøg af en buddhistisk munk, som vil vise os, hvordan munkene i templerne mediterer, og vi er med til at prøve en lokal Sangha-tradition, hvor de lokale giver mad til munkene.

Vi deltager også i et traditionel madlavningskursus, hvor vi selv skal stå bag wokken og lære de thailandske smage at kende. Vi prøver kræfter med sound healing og deltager i en smuk lys-ceremoni med flydende stearinlys.

En af dagene tager vi på tur i det omkringliggende højland. Vi besøger en teplantage, hvor vi smager friskbrygget grøn te med udsigt over bakkerne. Vi besøger en lokal landsby hos karen-folket, hvor vi bliver inviteret indenfor og spiser frokost med en lokal familie.

Efter frokost begynder næste eventyr: vi hopper ombord på bambusflåder og sejler stille ned ad floden, gennem frodig jungle og små landsbyer. Vi tager også en tur ud i junglen og besøger et vandfald, hvor vi kan tage en forfriskende dukkert.

UGE 2

Vi forlader den fredelige bjergdal og ankommer til Chiang Mai, Nordthailands største by, som byder på hyggelige gader, templer og farverige markeder. Her skal vi bo midt i byen og sammen udforske alt det, Chiang Mai har at byde på. På vejen til Chiang Mai besøger vi Wat Ban Den, som er et af Nordthailands farverige templer, hvor de lokale munke ofte kommer og beder. Vi tager også et smut forbi Sticky Waterfall, som er et vildt sjovt vandfald, hvor underlaget er klistret, så du faktisk kan gå op ad vandfaldet.

Vi starter med en byvandring, hvor en af de lokale viser os rundt gennem gamle byporte, små sidegader og det livlige gadekøkken. Vi besøger også et lokalt marked, hvor vi kan smage friske frugter, kigge på håndlavede souvenirs og opleve den thailandske hverdag tæt på.

I denne uge skal vi også besøge en af rejsens højdepunkter, nemlig den verdenskendte Yipeng Lantern Festival, som er verdens største lanterne festival, og som de seneste år er blevet utrolig kendt rundt i hele verden.

Lanterne festivalen foregår lidt udenfor Chiang Mai, og er en magisk aften, hvor vi sammen sender lysende lanterner til himmels. Himlen fyldes med lanterne, og stemningen er helt særlig – det er en oplevelse, du aldrig vil glemme.

Efter nogle dage i Chiang Mai flyver vi til Thailands hovedstad, Bangkok. Her skal vi sammen besøge det thailandske kongeslot, samt nogle af byens mest kendte templer. En af aftenerne besøger vi også sammen Chinatown. Her går vi rundt blandt alle de små madboder i dette store marked, hvor både lokale og turister kommer og får en lokal madoplevelse. 

Vi bor på et pænt hotel centralt beliggende i hovedstaden. Det er herfra muligt på gåben at se store dele af Bangkoks højdepunkter eller man kan prøve en af Bangkoks mange Tuk Tuk.

UGE 3

Vi starter denne ugen med at være på elefantfristedet, hvor vi hjælpe til og komme helt tæt på elefanterne over 2 dage. Vi skal blandt andet ud og observere elefanterne på helt tæt hold, vi skal hjælpe med at snitte frugter til elefanterne, og vi tager ud på en bananfarm, hvor vi skal hugge banantræer, som elefanterne elsker. Elefanterne er desværre tidligere blevet mishandlet og lever derfor i et totalt etisk fristed i dag efter de heldigvis er blevet reddet. Det er to dage, hvor vi sætter fokus på dyrevelfærd, og hvor vigtigt det er, at vi passer på dyrelivet.

Vi skal også besøge en lokal folkeskole og børnehave, hvor vi bliver mødt med store smil og nysgerrige blikke. Vi får et unikt indblik i hverdagen for børn og lærere, og måske bliver vi endda inviteret med til leg eller dans.

Vi besøger også et børnehjem, hvor vi møder de lokale ildsjæle, som gør en forskel hver eneste dag. Her spiller vi oftest en fodboldkamp eller et spil volleyball mod børnene. Det er vildt hyggeligt!

Efter nogle dage i Chiang Mai og Bangkok rejser vi mod det smukke Cambodja. Her skal vi besøge det imponerende jungletempel, Angkor Wat. Det er magisk at se solen langsomt stige op bag de majestætiske tårne og gennemsigtige spejlbassiner. I følge de lokale er Angkor Wat et af verdens vidundere, og er så vigtigt for landet, at templet er portrætteret på deres flag. Det er virkelig en oplevelse, som ingen andre steder i verden kan matche.

Efter en overnatning i Siem Reap og den store oplevelse ved Angkor Wat tager vi på en flodbådstur gennem en flydende landsby. Her skal vi blandt andet besøge et lokalt marked, hvor vi skal dufte og smage på traditionelle krydderurter og krydderier. Vi kommer her helt tæt på det lokale liv i Cambodja. Vi slutter dagen af med at nyde solnedgangen ude på Cambodjas største sø.

Efter Cambodja rejser vi videre mod Sydthailand, nærmere den skønne strandby, Ao Nang. Ao Nang er en lille hyggelig by i den sydlige del af Thailand, hvor blandt andet den verdenskendte strand, Railay Beach, er beliggende. Her checker vi ind på vores hotel, og går sammen en tur rundt i byen inden ugen er omme.

UGE 4

Vi er nu ankommet til Sydthailand i byen Ao Nang.

I Ao Nang står den blandt andet på dykning. At tage sin første indånding under vand er en uforglemmelig oplevelse, som du deler med dine nye venner. Forestil dig at dykke ned i en verden af farverige fisk og koraller – en oplevelse, du sent vil glemme. Vi har uddannede dykkerinstruktører med, som hjælper og oplærer dig grundigt i, hvordan du dykker, så du er i totalt trygge hænder.

Efter en fantastisk dag med dykning, er det tid til at besøge paradisøerne, Phi Phi øerne. Her vil du opleve krystalklart vand, hvide sandstrande og den mest fantastiske natur. Her skal vi snorkle, have en lækker frokost og nyde de smukkeste omgivelser, der venter os derude.

Vi rejser i denne uge også videre til rejsens sidste by, Phuket. Phuket er også placeret i den sydlige del af Thailand, og er kendt af turister fra hele verden. Og med god grund. Her er der fyldt med muligheder og oplevelser, du aldrig kommer til at glemme.

I Phuket skal vi også en af dagene ud at køre på en ATV-tur gennem junglen, hvor vi kan få adrenalinen en lille smule op. Vi bliver ofte lidt beskidte af alt mudderen, så husk lidt tøj, der må blive beskidt.

Efter en uge fyldt med eventyr og oplevelser, runder vi rejsen af med en en bådtur sammen. Her skal vi ud på vores egen båd, hvor vi skal snorkle og nyde hinandens selskab en sidste gang. Om aftenen nyder vi en lækker middag, der bliver tilberedt om bord, og vi ser solen gå ned, hvor vi mindes alle de fantastiske øjeblikke, vi har delt sammen under rejsen. Det er den perfekte afslutning på en uforglemmelig grupperejse for unge.

En unik måde at rejse på

Fordele ved Alekos Rejser.

En unik måde at rejse på

Fordele ved Alekos Rejser.

Aktiviteter

Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter, som ryster os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og er med til at skabe et stærkt fællesskab.

Catch up

Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.

Fællesskab

Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.

Tæt på de lokale

På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.

Temaaften

Under rejsen arrangerer rejselederne temaaften. Temaet kan være alt fra en hyldest til 90'erne til Hollywood tema. Vi sørger for kostumer på jeres værelser, så I kan få en fantastisk aften i hinandens selskab.

Personlig udvikling

På rejsen afholdes der aktiviter, der skal være med til at fremme din personlige udvikling. Her bliver vi udfordret sammen og til at blive klogere på os selv.

Afslutnings-aften

Vi afslutter rejsen med vores afslutningsaften. Denne aften er altid helt vildt speciel, da vi nyder hinandens selskab for sidste gang sammen, og tænker tilbage på alle de minder, vi har fået sammen.

Fridage

På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå op opdagelse i området, så er det helt op til dig.

WakeUp morgener

Nogle morgener arrangerer vi WakeUp for de morgenfriske. Disse dage har man mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.

Og meget mere…

Nøje udvalgt ud fra høje standarder

Her bor vi på rejsen

Nøje udvalgt med hjertet. Sådan føles det, når du vælger at rejse med Alekos Rejser. Vores rejseledere har nøje valgt alle hoteller ud fra beliggenhed, stil, atmosfære og den særlige faktor, der gør hele oplevelsen ekstraordinær. Det betyder, at vi aldrig ender på hostels, for vores rejser rammer altid et niveau, der er lidt mere unikt.

Hvad er inkluderet?

Ikke inkluderet

  • Måltider udover nævnte,
    samt drikkepenge
  • Drikkevarer til temaaftener
  • Visum & vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Tider & priser

Thailand & Cambodja - Lanterne Festival

4 uger - Få pladser tilbage

Pris pr. pers.

36.995 DKK

Normalpris: 38.995

Afrejse fra Danmark

27. oktober 2025

Hjemrejse

24. november 2025

Nyttig viden

Hvor rejser man fra?

Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud på din Facebook gruppe inden afrejse.

Hvor mange lommepenge skal jeg have med?

På vores rejse til Thailand & Cambodja har tidligere gæster oplyst, at de har brugt alt mellem 2000 kr. og 4000 kr. i lommepenge. Hvor meget du bruger i lommepenge afhænger meget af, om du spiser lokal mad eller 3-retters menu hver aften. 

Derudover er der også nogle gode tilbud at hente i shoppingcentrene, så hvis du skal have en helt ny garderobe med hjem, koster dette naturligvis også lidt ekstra på lommepengene 😉

Kan jeg godt booke en rejse med afrejse om under 2 måneder?

Ja, det kan du sagtens.

Hvis der er under 2 måneder til afrejse på en rejse, som du gerne vil med på, og der stadigvæk er ledige pladser, kan du sagtens komme med på rejsen, selvom der er under 2 måneder til afrejse. Du booker blot rejsen på helt normal vis. 2 måneder før afrejse er gruppens flybilletter allerede udstedt. Derfor kan vi ikke garantere, at du vil flyve med gruppen hele rejsen. Dette sker dog kun yderst sjældent, og vi vil i disse tilfælde gøre opmærksom på dette, inden du betaler til rejsen. I så fald skal vi stadigvæk nok sørge for at booke nogle flybilletter til dig. Det skal du ikke tænke på.

Flybilletter er naturligvis altid inkluderet, også selvom du booker i sidste øjeblik.

Vi har i langt de fleste tilfælde reserveret nogle ekstra pladser på flyene, så man vil kunne komme med på rejsen, selvom der er lidt kortere tid til afrejse.

Er der under 3 uger til afrejse, kan det i langt de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre at komme med også, men vi anbefaler her, at du skriver til os inden, så skal vi nok hjælpe dig med at gøre dig klar til at komme afsted.

Hvor mange er med på rejsen?

I rejser ca. 8-28 unge sammen i en gruppe. Vi tilpasser antallet af rejsende til hver enkelt rejse. Vi sørger for at holde vores grupper små, da vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og skaber følelsen af at blive en lille familie. De små hold gør, at du som rejsende kan skabe tætte bånd med dine medrejsende.

De fleste af vores rejser bliver udsolgt, og der er derfor oftest over 20 personer i hver gruppe. Minimumsantallet af gruppens størrelse tilpasses efter rejsemålet. Hver gruppe har et team af rejseledere tilknyttet, og alle får uddelt en rejseleder som deres primære buddy.

Hvem er denne rejse for?

Denne rejse er skræddersyet til dig mellem 18-25 år, der ønsker at opleve verden i mere trygge rammer. Vores rejser bygger på værdierne om kvalitet og fællesskab, så vores rejser er for dig, der ønsker både at få en masse minder og venskaber med hjem i kufferten. Da vores rejser har rigtig meget inkluderet i prisen, undgår du de typiske ekstra og overraskende udgifter på rejserne. Typisk skal du kun selv stå for måltider, lidt shopping, og hvis du ønsker at lave nogle aktiviteter på dine fridage.

Når du vælger at rejse med på grupperejse, slipper du også for at stå med al planlægningen selv. At planlægge en hel rejse selv kan nemlig være utrolig tidskrævende og kræve mange timers research. Vi har allerede været på destinationen før, så vi har planlagt ruten, så du får absolut mest ud af din rejse.

Vores rejsekoncept passer perfekt til dig, der ønsker at rejse i gruppe, blive en del af et nyt fællesskab, og få en masse oplevelser med hjem. Du ønsker også at blive udfordret en gang imellem, få adrenalinen op, og overskride nogle af dine grænser. Vores danske rejseledere er med på hele rejsen og er altid klar til at have din ryg, hvis du skulle få brug for det.

Skal man have dykkercertifikat for at være med til dykning?

Nej, du behøver ikke at have et dykkercertifikat for at være med på dykningen. Vi har arrangeret et såkaldt discovery dive, hvor du kan prøve at dykke og trække vejret under vandet, mens du beundrer de farverige fisk og koraller.

I vil være i små hold og vil altid have en dykkerinstruktør omkring dig, så du er i gode hænder.

Hvis du allerede har et dykkercertifikat, kan du vælge at tage et dyk på det niveau, du er certificeret i. Og hvis du ikke har lyst til at dykke, er der også mulighed for at snorkle i overfladen.

Vi samarbejder med et lokalt PADI-certificeret dykkercenter, så du kan være sikker på den højeste kvalitet. Så glæd dig til denne spændende udflugt og oplev den fantastiske verden under vandet på en sikker og sjov måde!

Hvordan kombinerer man to rejser?

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at sende dig på dit drømmeeventyr. Så drømmer du om at rejse ud i verden i længere tid end 1,5 måned, så hjælper vi også gerne med det. Langt de fleste af vores rejser er planlagt således, at du kan kombinere to rejser sammen.

Det kunne eksempelvis være, at du drømmer om at rejse i 3 måneder og dermed vil kombinere to af vores rejser med hinanden, der begge er 1,5 måned.

Så kunne din rejse ende med at hedder Vietnam, Bali, New Zealand, Japan, Filippinerne & Australien. Du kan altså på blot én rejse opleve alle disse destinationer alt sammen i trygge hænder.

Vælg den rejse du ønsker at kombinere, når du booker din rejse. Hvis du har brug for hjælp, så er du mere end velkommen til at skrive til os her på siden eller på kontakt@alekos.dk.

Kan man rejse videre efterfølgende?

Selvfølgelig! Du er mere end velkommen til at enten mødes med os i starten af rejsen eller rejse videre på egen hånd efter, at rejsen er slut. For at sikre, at det hele passer perfekt til dine planer, vil vi dog gerne have besked i forvejen, så vi kan sørge for de rette flybilletter for dig. Hvis du har brug for nogen form for hjælp med din videre rejse, er vi altid her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os på kontakt@alekos.dk, så hjælper vi dig med glæde videre.

Alkohol på rejsen

Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores rejsende. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.

Dog kan det at nyde en drink på stranden eller besøge en lokal bar i byen også være en del af at danne et fællesskab sammen. Det er der intet til hinder for.

Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores rejsende kan have en fantastisk aften.

Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for den rejsendes trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag. 

Visum & vaccinationer

Vi hjælper dig naturligvis igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa, der kræves på alle vores rejser.

På rejsen til Japan, Filippinerne & Australien skal du faktisk ikke budgettere nogle penge til visum, da alle visum på rejsen er gratis.

Ved indrejse til Japan er der visumfrihed i op til 90 dage.

Når vi rejser til Filippinerne, får vi et turistvisum, der gælder i op til 30 dage.

For indrejse til Australien kræves det, at man ansøger om et australsk turistvisum (eVisitor), som giver adgang til ophold i Australien i 3 måneder ad gangen og som gælder i 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Ansøgningen er gratis og foretages online, hvorefter dit visum bliver vedhæftet passet elektronisk.

Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Japan, Filippinerne & Australien. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse. Når du rejser med Alekos Rejser får du 10% rabat på dine vacciner.

Pakkeliste

Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.

Rejseforsikring

Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Vi anbefaler, at du tager kontakt til enten Europæisk Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring, da de begge er specialiserede inden for rejseforsikringer. 

Se flere oftest stillede spørgsmål her