Om AlekosBæredygtighed
Rejs ud i verdenog pas godt på den
Vi elsker at udforske vores smukke planet, og vi tager ansvaret for at passe på den alvorligt. Her kan du læse, hvad vi gør derude på rejsen og herhjemme i Danmark.
Vi støtter Verdens SkoveHvert år med en del af vores overskud.


Verdens SkoveVi passer på alverdens skove
Hvert år giver vi en del af vores overskud til Verdens Skove. Deres hjerter banker for skovens værdier og for de planter, dyr og mennesker, der lever i alverdens skove.
Skovene og skovens folk mister allerede enorme mængder biodiversitet og bliver presset til side, og klimaforandringerne gør presset endnu større. Derfor bakker vi op om Verdens Skoves mission og deres kæmpe stykke arbejde.
Verdens Skove arbejder i Østafrika, Syd- og Mellemamerika, Sydøstasien, Danmark og globalt.
Vi skal sammen passe på miljøet
Vi støtter også Den Danske Naturfond
Vi er med til at bevare biodiversiteten i Danmark. Vores bidrag hjælper med at sikre mere værdifuld natur, som Den Danske Naturfond køber fri, beskytter og genopretter. Til glæde for os alle, nu og i al fremtid.
- Naturen bliver købt fri
- Den bliver beskyttet
- Den bliver genoprettet
Sammen med Naturfonden gør vi Danmark grønnere, m² for m².
Ny natur ved Storebælt
I 2024 investerede Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune i et nyt, stort naturområde ved Storebælt Klint. Vi støttede sammen med 22 andre virksomheder og private naturbeskyttere. Det bliver et af Sjællands største naturgenopretningsprojekter.
Her skal der igen være søer, enge med blomster og sjældne fugle som kobbersneppe, vibe og sanglærke, og klinten bliver beskyttet. Det passer godt til vores grønne fokus: handling her og nu.

De lokale guider kender historien bedst
Vores danske rejseledere er altid med. Men det bedste indblik i et land får du gennem de lokale guider og samarbejdspartnere, vi bruger på destinationerne.
- Du ser landet gennem lokale øjne
- Det styrker levestandarden i lokalsamfundet
- Mange af vores partnere uddanner guider fra lokalsamfundet
Uddannelsen sker ofte steder, hvor mulighederne for uddannelse ellers er få.




Naturen, du møder på vejen
Regnskov, risterrasser og floder, hvor stilheden kun brydes af bambusflåden. Det er den natur, vi gerne vil passe på.

At inspirere unge mennesker ved at lade dem dykke ned i vores fantastiske verden er vores passion. Det giver ikke bare uvurderlig viden om natur, kultur og mennesker. Det giver også en dybere forståelse for vores sociale og bæredygtige ansvar. Når vi forstår verden omkring os, bliver vejen klarere til at beskytte den. Gennem rejser, hvor vi oplever, sanser og lærer, bliver vi bedre til at træffe ansvarlige valg. Det er netop her, vi mener, at vi kan gøre den største forskel.
Casper KlosterStifter & adm. direktør
Sofie MorsbølDriftschef & partnerFind din drømmerejse
I rejsekalenderen får du hurtigt overblik over alle vores rejser og afgange.