Japan, Bali, Thailand,
Sri Lanka & Maldiverne
Rundrejse i 2 måneder i Asien
Skal du på den vildeste rundrejse rundt i Asien?
- 2 ugers rundrejse i Japan, hvor vi tager fra Tokyos livlige gader med templer og neonlys til de mest historiske byer i Japan. Kom dybt ned i den rige historie og kultur med kimono, templer, bambusskov, te-ceremoni og sprudlende kultur.
- 2 uger på Bali med vandfald, risterrasser, små skjulte landsbyer, vandtempler og solopgangen fra en aktiv vulkan. Vi besøger også Nusa Penida med djævlerokker og den vildeste natur.
- 2,5 ugers rundrejse i Thailand, hvor vi besøger alt lige fra bjergfolket i Nordthailand til de smukke palmestrande i den sydlige del.
- 2 ugers rejse rundt i Sri Lanka, hvor vi oplever alt lige fra at bestige Lion Rock til at spotte leoparder på safari.
- 1 lille uge i Maldivernes tropeparadise med dykning, djævlerokker, sandbanke ø og de mest fortryllende solnedgange.
Højdepunkterne på rejsen
Se nogle af de største oplevelser på rejsen.
Program
UGE 1
Rejsen starter i Københavns Lufthavn, hvor en af dine rejseledere vil stå klar til at tage imod dig og resten af gruppen. Sammen begynder vi eventyret med kurs mod Tokyo – en by hvor alt fra gamle templer til blinkende neonskilte smelter sammen i én stor oplevelse.
Når vi ankommer med flyet til Tokyo, tager vi toget ind mod vores hotel. Her bruger vi de første dage på at finde os til rette i en ny kultur, lære hinanden at kende og blive en del af det unikke fællesskab, som I vil opleve fra starten af. Vi holder velkomstmøde, laver sjove aktiviteter og får skabt den gode stemning i gruppen.
I Tokyo oplever vi nogle af byens største højdepunkter. Vi besøger blandt andet Sensoji, Tokyos ældste tempel, hvor vi går gennem den ikoniske røde port og videre ned ad gaden med små boder, duftende snacks og farverige souvenirs.
Vi bevæger os også gennem det gamle Asakusa kvarter, som til trods for Tokyos moderne udvikling, stadigvæk har bevaret gamle butiksfacader og den traditionelle sjæl findes stadig her.
Senere besøger vi også det verdenskendte Shibuya Scramble Crossing, hvor fodgængere strømmer fra alle retninger. Ikke langt derfra ligger Shibuya Sky, som er en verdenskendt rooftop, hvor vi ser udsigten ud over hele Tokyo.
Vi besøger også det interaktive museum teamLab Planets, hvor vi bevæger os barfodet gennem lys, vand og spejle i en helt anden virkelighed. Hvis du ikke helt ved, hvad vi snakker om, så søg lige på teamLab Planets, så kan du allerede godt begynde at glæde dig!
Efter nogle vilde dage i Tokyo tager vi sammen med højhastighedstoget Shinkansen videre mod Kyoto. Vi sørger for at reservere pladser, så vi alle har vinduespladser på den side, hvor Mount Fuji ligger. Hvis vi er heldige, kan vi nemlig se Mount Fuji fra toget af. Så det krydser vi fingre for.
UGE 2
Efter et par vilde dage i Tokyo er vi nu landet i Kyoto, hvor tempoet er lidt roligere, og hvor vi virkelig får lov at opleve den mere traditionelle side af Japan. Her skal vi bo i en by fyldt med gamle templer, smalle gader og grønne områder.
Vi besøger blandt andet et tempel, der ligger højt oppe på en bakke med udsigt over hele byen – her står man på en stor træterrasse, hvor mange japanere kommer for at finde ro, og vi besøger også den flotte gyldne pavilion. Vi oplever også den lokale kultur helt tæt på, når vi tager til en traditionel te-ceremoni, hvor alt foregår i ro og med stor respekt for traditionerne.
Vi bevæger os også ud i den berømte bambusskov, hvor de høje, grønne bambusstammer danner en slags tunnel, man går igennem – og ja, det er lige så vildt, som det lyder!
En anden dag besøger vi et område, hvor vi går tusinder af de traditionelle orange porte, rigtig kaldt Torii porte, der snor sig op ad bjerget, og som er en af de mest ikoniske gåture i hele Japan.
I Kyoto skal vi også prøve at bære en traditionel kimono, og i vores flotte tøj går vi sammen en tur gennem Gion, som er et gammelt geisha-kvarter, hvor man virkelig kan mærke Japans historie i de små gader og gamle træhuse.
Efter nogle helt særlige dage i Kyoto, tager vi Shinkansen videre til Hiroshima, hvor stemningen er lidt mere rolig. Hiroshima er kendt, da det var en af de byer, hvor der for mange år siden blev sprunget en atombombe. Og netop den historie skal vi blive klogere på. Her besøger vi Peace Park, Atomic Bomb Dome og Peace Museum. Vi går også en tur gennem slotshaven i Hiroshima, og efter et par dage rejser vi videre til Osaka.
Her besøger vi byens store slot, og i Osaka har I også tid til selv at vælge, hvad I har lyst til. Her er der nemlig mange tidligere rejsende, der vælger at tage en tur i Universal Studios, som er en af de få steder i verden, at du kan besøge sådan en park.
UGE 3
Efter nogle fantastiske uger i Japan tager vi nu hul på Indonesien, som er vores næste land på rejsen. Når vi ankommer i lufthavnen på Bali, bliver vi kørt direkte mod Ubud, som er Balis kulturelle og grønne centrum. Allerede på vejen kan man mærke, at tempoet sænker sig, og omgivelserne ændrer sig til palmer, rismarker og små landsbyer.
Vi starter med at udforske vores nye område. På en fælles byvandring med en af vores søde lokalguider, lærer vi Ubud at kende og går både gennem et lokalt marked og går ind i Ubud Royal Palace, hvor vi møder balinesisk arkitektur og historie. Vi går også en tur ad den ikoniske Jalan Kajeng Walk, som snor sig gennem grønne rismarker og er blevet enormt kendt på Instagram, da det er så smukt.
En af dagene besøger vi den berømte abeskov, hvor aberne springer rundt mellem templer og trækroner. Det er en vild oplevelse, og man skal holde godt fast i sine ting. De små fyre er nemlig snedige!
Senere på ugen tager vi på tur til de verdenskendte risterrasser. Her går vi en tur nede ved risterrasserne, så vi kommer helt tæt på, og kan se hvordan de lokale bønder arbejder på markerne. Og ikke langt fra risterrasserne ligger en lille skjult lille lokal landsby, som ikke står i nogen guidebøger, og er et sted, hvor vi kommer tæt på det autentiske Bali og ser, hvordan hverdagen ser ud for de lokale.
Et af ugens højdepunkter bliver, når vi står meget tidligt op og begiver os ud på en hike til toppen af Mount Batur. Vi hiker op, mens der er mørkt og vi lyser vejen op med lommelygter. Når vi kommer op på toppen er det stadigvæk lidt mørkt, men efter kort tid kommer den store forløsning, når solen står op ude i horisonten. Her får vi lidt morgenmad, mens vi nyder den smukke udsigt.
UGE 4
Efter vores hike til toppen af Mount Batur, vil vi om eftermiddagen få adrenalinen lidt op, når vi skal ud at river rafte. Vi river rafter gennem et utroligt smukt naturområde, som er en oplevelse i sig selv.
Efter en actionfyldt dag skal fødderne nok have en pause. Derfor skruer vi ned for tempoet og nyder en afslappende dag ved de smukkeste infinity pools, hvor vi kan tage en dukkert med udsigt til jungle.
Vi besøger også et af øens mest hellige steder, Pura Tirta Empul, et vandtempel, hvor balineserne kommer for at rense sig i de hellige kilder. Her kan vi leje en sarong og få lov til at være en del af den rige tradition.
Jeres tid på Bali byder også på tid, som I kan bruge på præcis, hvad I har lyst til. Om det er at besøge en øens Silver Class, besøge en af øens mange restauranter eller ligge ved poolen, er valget dit, og dine rejseledere vil hjælpe jer med at anbefale nogle gode steder.
En af dagene tager vi også til et område, hvor vi kan bade i naturlige vandfald. Hvis du er en af dem, der tør, er der også mulighed for at rutsje ned ad et af dem. Det er lidt grænseoverskridende, men noget du helt sikkert sent vil glemme. Vi besøger også det smukke Ulun Danu Tempel, som ligger ude i vandet og spejler sig i søens overflade. Det er et af Balis mest ikoniske templer og et roligt sted, hvor mange lokale kommer for at bede og nyde udsigten.
Efter nogle fantastiske dage i Ubud, tager vi videre med speedbåd til Nusa Penida – en mindre ø med vilde klippeformationer, krystalklart vand og tropisk stemning. Her skal vi bo tæt på stranden og udforske øens mest kendte steder.
Det er nemlig her, at vi skal besøge den verdenskendte Kelingking Beach, hvor klippen ligner en kæmpe T-Rex, og man får en udsigt, der næsten ikke ser rigtig ud. Vi ser også Broken Beach, hvor naturen har skabt en naturlig bue i klipperne, og vi tager en tur til nogle hemmelige pools, hvor vi kan tage en dukkert i det klare vand, som ligger langt væk fra, hvor man normalt som turist kommer hen.
I slutningen af ugen tager vi tilbage til Bali, da turen nu går videre til Thailand.
UGE 5
Vi flyver fra Bali til det nordlige Thailand, hvor rejsen fortsætter i helt nye omgivelser. I lufthavnen i Chiang Mai bliver vi hentet af vores søde lokale chauffører, hvor turen går direkte ud af byen og mod det frodige højland nordpå. Her skal vi bo omgivet af bjerge, junglestemning og rismarker, som er et område langt væk fra støj og trafik.
Vi starter ugen med at lande i det langsommere tempo og lærer det thailandske køkken at kende, når vi sammen laver mad under et lokalt madlavningskursus. Måske du får en helt ny favorit ret, du ikke har prøvet før.
En af dagene starter vi morgenen med yoga blandt rismarkerne, og vi skal også deltage i en meditationssession med en buddhistisk munk, hvor vi får et lille indblik i buddhismens rolige tankegang og praksis.
Vi besøger også en teplantage i højlandet, tager en dukkert i et vandfald midt i junglen, og herefter spiser vi frokost med karen-folket, som byder os velkommen i deres landsby med åbne arme og lækre mad.
En helt særlig oplevelse bliver, når vi sammen sejler stille ned ad floden på en traditionel bambusflåde og kommer frem til en Shan-landsby, hvor vi oplever, hvordan livet leves i de små samfund. Om aftenen deltager vi i en smuk stearinlys-ceremoni på vandet, hvor vi sammen sender lys og ønsker afsted.
Efter nogle uforglemmelige dage i naturen vender vi tilbage til Chiang Mai, hvor vi går på opdagelse i byen, besøger det farverige og storslåede tempel Wat Ban Den, og klatrer op ad den sjove og anderledes Sticky Waterfall, hvor vandet strømmer ned over klipper, man faktisk kan gå op ad.
Vi runder ugen af med en hyggelig byvandring i Chiang Mai, inden vi stiger ombord på det thailandske nattog, som i roligt tempo kører os mod næste kapitel i rejsen – Bangkok og videre mod sydens paradisstrande.
UGE 6
Vi ankommer til Bangkok med nattoget fra Chiang Mai og hopper direkte ind i storbyens liv og farver. Her møder vi en by fuld af kontraster, gamle templer, moderne skyskrabere og gadekøkkener på hvert hjørne.
Vi starter opholdet i Bangkok med at tage del i noget, der rører lidt dybere. Sammen besøger vi både en thailandsk folkeskole og børnehave, og et lokalt børnehjem, hvor vi leger, lærer og skaber smil med børnene. Det er en dag, der ofte sætter sig hos mange, og som giver os et helt særligt indblik i hverdagen for vores generation i Thailand.
Vi kommer selvfølgelig også rundt og ser nogle af Bangkoks mest ikoniske steder. På en guidet tur oplever vi både The Grand Palace og det imponerende Wat Pho, hvor den enorme liggende Buddha fylder næsten hele tempelrummet. Vi går også en tur gennem Chinatown, hvor gaderne summer af liv, og vi afslutter dagen med at opleve den kaotiske, farverige og berømte Khaosan Road.
Efter nogle spændende dage i storbyen fortsætter vi mod den smukke natur ved River Kwai. Ved floden skal vi bo på et elefantfristed, hvor vi tilbringer to dage sammen med de frivillige, der passer på elefanterne. Her kommer vi helt tæt på de store dyr og hjælper til med at fodre, vaske og passe dem – en oplevelse mange beskriver som et af højdepunkterne på hele rejsen.
Når tiden ved River Kwai er forbi, tager vi et kort fly videre mod Phuket, hvor vi lander i varmen og ø-stemningen. Herfra tager vi på udflugt til Phi Phi-øerne, hvor vi besøger den verdensberømte Maya Bay – kendt fra filmen The Beach. Vi sejler også videre til Bamboo Island, hvor vi snorkler blandt farverige fisk og koraller i det klare vand. Bamboo Island er en ø, der virkelig bare er indbegrebet af en paradis ø.
UGE 7
Vi starter ugen med at skrue op for tempoet, når vi skal ud på ATV-tur gennem junglen ved Phuket. Her drøner vi gennem smalle stier, mudder og frodig natur. Her får vi virkelig adrenalinen i gang, og vær klar på at vi bliver lidt mudderet.
Kort tid efter tager vi hul på næste kapitel, når vi flyver fra Phuket til Sri Lanka. Vi lander i Colombo og kører nordpå til Sigiriya, hvor vi skal bo omgivet af jungle og små landsbyer. I dette område bor der rigtig mange vilde elefanter, så det er med at holde øje med dem for at se, om vi kan spotte en. I Sigiriya området starter vi med at besøge en lokal landsby, hvor vi lærer mere om hverdagslivet og deltager i en srilankansk madlavningsdemonstration, hvor vi får smag for den lokale krydrede mad.
En af ugens store oplevelser bliver, når vi sammen bestiger Sigiriya-klippen, også kaldet Lion Rock, der er placeret midt i det ellers flade landskab. På toppen venter en vild udsigt og historier om gamle konger og hemmelige haver.
Vi udforsker også de historiske huletempler i Dambulla, hvor farverige Buddha-statuer og vægmalerier fylder rummene i det enorme tempelkompleks.
Efter nogle vilde dage i naturen rejser vi videre til den stemningsfulde by Kandy, som ligger smukt omgivet af bjerge og sø. Vi går på opdagelse i byen på en fælles byvandring og besøger det berømte Temple of the Tooth, hvor en af Buddhas tænders siges at være opbevaret – et vigtigt pilgrimsmål for mange lokale srilankanere.
Vi tager også ud i det omkringliggende højland, hvor grønne bakker er dækket af teplantager så langt øjet rækker. Her får vi selv lov at prøve kræfter med at plukke te, og vi får et indblik i, hvordan teen bliver forarbejdet helt fra blad til kop.
Ugen rundes af med en af verdens smukkeste togture. Vi hopper ombord og kører gennem grøn jungle, te-marker og små landsbyer, hvor vi passerer den ikoniske Nine Arches Bridge, som ligger som noget taget ud af et postkort. Se lige billedet, hvor smukt det er!
UGE 8
Når vi ankommer til Ella med toget, ugen i Ella, en hyggelig bjergby omgivet af teplantager og grønne bakker. Her skal vi ud på to af de smukkeste hikes i området. Vi går gennem det frodige landskab og kommer helt tæt på den ikoniske Nine Arches Bridge, og vi bestiger Little Adam’s Peak, hvor vi belønnes med en fantastisk udsigt over dalen.
Efter nogle aktive dage i højlandet går turen videre sydpå til Tissamaharama, hvor vi for alvor kommer tæt på Sri Lankas vilde dyreliv. Her tager vi på safari i Yala National Park, hvor vi – hvis vi er heldige – kan spotte alt fra vilde elefanter, krokodiller og måske endda en leopard.
Herefter rammer vi Sri Lankas sydkyst, hvor stemningen er afslappet, og palmerne står langs stranden. Vi skifter vandrestøvler ud med surfboards og hopper i bølgerne til en sjov og lærerig surflektion, hvor alle kan være med – uanset om det er første gang, eller du har prøvet det før.
Rejsens sidste stop i Sri Lanka er hovedstaden Colombo, hvor vi får en rolig afslutning, inden vi flyver mod næste drømmedestination: Maldiverne.
Vi lander i Malé og sejler med speedbåd til en lokal ø, hvor vi skal bo de sidste dage. Her handler det om at nyde livet i det rolige tempo, mærke det varme sand under fødderne og bade i det klare, turkise vand.
En af dagene samles vi til vores hyggelige tradition: øen rundt-løbet – hvor det ikke handler om at vinde, men om at komme rundt og opdage den tropiske ø, vi er landet på.
UGE 9
Vi bliver på vores lille lokale ø midt i Maldiverne, hvor tempoet er lavt, og dagene flyder afsted med strand, snorkling og fællesskab.
En af dagene tager vi ud til en sandbanke midt i havet – en lille ø af rent hvidt sand, som kun er synlig, når vandet er lavt. Her kan vi bade, tage billeder og bare nyde følelsen af at stå på en ø, hvor der kun er os og det blå hav omkring.
Vi spiller også en venskabelig fodboldkamp mod de lokale, som altid møder op med store smil og god energi. Det er en sjov og uformel måde at møde øens beboere på – og det plejer at være lige så meget grin som konkurrence.
I løbet af ugen har vi flere muligheder for at komme under havoverfladen. Vi snorkler med Manta Rays, hvis vi er i sæson, og vi prøver et discovery dyk, hvor du får alt udstyr og bliver guidet af professionelle instruktører – perfekt, hvis du gerne vil opleve dykning for første gang. For dem, der virkelig har fået blod på tanden, er der også mulighed for at tage et dykkercertifikat i løbet af jeres tid på Maodiverne
Vi runder ugen og hele rejsen af med en særlig afslutningsaften, hvor vi spiser middag sammen på stranden i solnedgangen, og ser tilbage på de mange minde, vi har skabt under rejse, inden turen igen går mod København.
En unik måde at rejse på
Fordele ved Alekos Rejser.
Vores grupperejser er unikke på mange måder. En af de måder er, at vi aldrig bor på hostels. På vores rejser bor vi på en blanding af små hyggelige overnatningssteder til pæne hoteller af høj kvalitet.
På alle vores rejser er der et team af danske rejseledere med. De er klar til at tage imod dig allerede fra Kastrup Lufthavn, og følger gruppen under hele rejsen. De står for alle de praktiske detaljer, arrangere temaaften og fællesskabsdannende aktiviter og meget mere.
Gennem vores danske rejseledere, vores bæredygtige initiativer, omfattet af pakkerejsegarantien og en del af World Animal Protection, er du sikker på at rejse gennem sunde og trygge værdier. Vores rejseledere er der for dig både før, under og efter rejsen.
En unik måde at rejse på
Fordele ved Alekos Rejser.
Vores grupperejser er unikke på mange måder. En af de måder er, at vi aldrig bor på hostels. På vores rejser bor vi på en blanding af små hyggelige overnatningssteder til pæne hoteller af høj kvalitet.
På alle vores rejser er der et team af danske rejseledere med. De er klar til at tage imod dig allerede fra Kastrup Lufthavn, og følger gruppen under hele rejsen. De står for alle de praktiske detaljer, arrangere temaaften og fællesskabsdannende aktiviter og meget mere.
Gennem vores danske rejseledere, vores bæredygtige initiativer, omfattet af pakkerejsegarantien og en del af World Animal Protection, er du sikker på at rejse gennem sunde og trygge værdier. Vores rejseledere er der for dig både før, under og efter rejsen.
Aktiviteter
Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter, som ryster os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og er med til at skabe et stærkt fællesskab.
Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.
Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.
På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.
Under rejsen arrangerer rejselederne temaaften. Temaet kan være alt fra en hyldest til 90'erne til Hollywood. Vi sørger for kostumer på jeres værelser, så I kan få en fantastisk aften i hinandens selskab.
I øen rundt vil I lære øens højdepunkter at kende. I bliver delt op i hold, og konkurrere mod hinanden i at finde vej og løse opgaver. Det er en fantastisk mulighed for at udforske området, samtidig med at I har det sjovt i fællesskab.
Vi afslutter rejsen med vores afslutningsaften. Denne aften er altid helt vildt speciel, da vi nyder hinandens selskab for sidste gang sammen, og tænker tilbage på alle de minder, vi har fået sammen.
På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå på opdagelse i området, så er det helt op til jer.
Nogle morgener arrangerer vi WakeUp fitness for de morgenfriske. Disse dage har I mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.
Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.
Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.
På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.
Under rejsen arrangerer rejselederne temaaften. Temaet kan være alt fra en hyldest til 90'erne til Hollywood tema. Vi sørger for kostumer på jeres værelser, så I kan få en fantastisk aften i hinandens selskab.
På rejsen afholdes der aktiviter, der skal være med til at fremme din personlige udvikling. Her bliver vi udfordret sammen og til at blive klogere på os selv.
Vi afslutter rejsen med vores afslutningsaften. Denne aften er altid helt vildt speciel, da vi nyder hinandens selskab for sidste gang sammen, og tænker tilbage på alle de minder, vi har fået sammen.
På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå op opdagelse i området, så er det helt op til dig.
Nogle morgener arrangerer vi WakeUp for de morgenfriske. Disse dage har man mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.
Og meget mere…
Nøje udvalgt ud fra høje standarder
Her bor vi på rejsen
Nøje udvalgt med hjertet. Sådan føles det, når du vælger at rejse med Alekos Rejser. Vores rejseledere har nøje valgt alle hoteller ud fra beliggenhed, stil, atmosfære og den særlige faktor, der gør hele oplevelsen ekstraordinær. Det betyder, at vi aldrig ender på hostels, for vores rejser rammer altid et niveau, der er lidt mere unikt.
Hvad er inkluderet?
Japan
- Fly fra København – Tokyo
- Transport fra lufthavn til Tokyo Centrum
- Ophold i Tokyo
- Morgenmad alle dage i Japan
- Introdage med aktiviteter
- Velkomstmøde
- Besøg buddhisttemplet, Sensoji
- Leje af den japanske nationaldragt, kimono
- Oplev Shibuya Scramble Crossing
- Gå gennem det gamle Asakusa
- Indgang til det digitale teamLab Planets museum
- Udsigt over hele Tokyo fra Shibuya Sky
- Shinkansen fra Tokyo - Kyoto
- Ophold i Kyoto
- Dagspas til bus i Kyoto
- Besøg det historiske tempel, Kiyomizu Temple
- Traditionel te-ceremoni i helligt tempel
- Gå gennem den verdenskendte Arashiyama Bambusskov
- Oplev det buddhistiske tempel, Tenryuji Temple
- Indgang til den gyldne pavillion, Kinkakuji
- Besøg shintohelligdommen, Fushimi Inari Taisha
- Gåtur gennem Gion distræktet med kimono
- Shinkansen fra Kyoto til Hiroshima
- Ophold i Hiroshima
- Oplev Peace Park i Hiroshima
- Kom tæt på Atomic Bomb Dome
- Indgang til Peace Museum
- Gåtur i slotshaven ved Hiroshima Castle
- Transport fra Hiroshima til Osaka
- Ophold i Osaka
- Besøg Osaka Castle
Altid inkluderet
- Alle fly er altid inkluderet
- Alt lokal transport, inkl. til og fra lufthavne på alle destinationer
- Drikkevarer til måltider
- Danske rejseledere under hele rejsen, lige fra modtagelsen i Kastrup Lufthavn til, at du står der igen
- Facebook gruppe inden afrejse
- Bevis for deltagelse (Godt til kvote 2)
- 24/7 akuttelefon
- Dækket af Rejsegarantifonden, så dine penge altid er sikret
- Bidrager til Den Danske Naturfond
- En del af Animal World Protection
- Velkomstpakke tilsendt med bl.a. pakkeliste
- Altid alle overnatninger inkluderet på hoteller, villaer eller hyggelige overnatningssteder
- Alle indgange og entrer ifm. udflugter
- En lang række uforudsete overraskelser, der ikke nævnes her
- Catch up samtaler med tilknyttet rejseleder
- WakeUp & PowerHour på udvalgte morgener
- Temaaftener arrangeret af rejselederne
Bali & Nusa Penida
- Fly fra Osaka - Denpasar
- Ophold i Kuta ved sen ankomst
- Transport fra Denpasar til Ubud
- Ophold i Ubud
- Morgenmad alle dage
- Byvandring i Ubud
- Oplev abeskoven i Ubud
- Lokalt marked i Ubud
- Besøg Ubud Royal Palace
- Gå på den famøse Jalan Kajeng Walk
- Tag en dukkert i infinity pools med unik udsigt
- Frokost og velkomstdrink ved infinity pool
- Oplev de berømte Tegallalang risterrasser
- Hike til toppen af Mount Batur og nyd solopgangen
- River Rafting
- Lokale traditioner ved det hellige vandtempel, Pura Tirta Empul
- Besøg en hemmelig lokal landsby
- Tag en dukkert i vandfaldene på Bali
- Mærk adrenalinen ved at rutsje ned af vandfald
- Besøg det kendte Ulun Danu tempel
- Speedbåd fra Ubud til Nusa Penida
- Ophold på Nusa Penida
- Det verdenskendte Kelingking Beach
- Oplev Broken Beach
- Tag en dukkert i de hemmelige naturlige pools ved Temeling
- Snorkel med djævlerokker (April - Oktober)
- Snorkel med farverige koraller og fisk ved Nusa Penida
- Ophold i Sanur
- Transport fra Sanur til Denpasar Lufthavn
Thailand
- Fly fra København – Chiang Mai
- Fly fra Bangkok – Phuket
- Afhentning i Chiang Mai Lufthavn
- Ophold i Chiang Dao
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad alle dage i Chiang Dao
- Thailandsk madlavningskursus
- Meditation session med en buddhistisk munk
- Yoga time til morgen blandt rismarker
- Deltag i en flydende sterinlys ceremoni
- Tag en dukkert i et vandfald i junglen
- Besøg en te plantage i det thailandske højland
- Spis frokost med karen-folket i deres lokale landsby
- Traditionel bamboo rafting til Shan landsbyen
- Billet til nattoget fra Chiang Mai – Bangkok
- Ophold i Chiang Mai
- Besøg Wat Ban Den
- Klatr op ad Sticky Waterfall
- Byvandring i Chiang Mai
- Ophold i Bangkok
- Besøg på thailandsk børnehjem
- Besøg på thailandsk folkeskole og børnehave
- Guided tur til Bangkoks højdepunkter
- Indgang til The Grand Palace i Bangkok
- Indgang til Wat Pho i Bangkok
- Besøg Chinatown
- Gå gennem Khaosan Road
- Oplev den kendte bro over River Kwai
- Bådtur på River Kwai
- Ophold ved River Kwai på elefantfristedet
- 2 dages tur på elefant fristed
- Kom helt tæt på elefanterne og hjælp til sammen med de frivillige
- Ophold i Phuket
- Udflugt til Phi Phi øerne
- Oplev den famøse Maya Bay
- Snorkelling ved Bamboo Island
- Nationalpark gebyr til Phi Phi øerne
- ATV-tur i junglen
Sri Lanka
- Fly fra Phuket - Colombo
- Ophold ved Sigiriya
- Morgenmad alle dage
- Besøg lokal landsby
- Srilankansk madlavningsdemonstration
- Bestig Sigiriya klippen
- Udforsk historien i huletemplerne i Dambulla
- Ophold i Kandy
- Byvandring i Kandy
- Oplev Temple of Tooth
- Besøg hos teplantage
- Prøv kræfter med at plukke te
- Verdenskendt togtur over Nine Arches Bridge
- Ophold i bjergbyen Ella
- Hike til Nine Arches Bridge
- Hike til Little Adam's Peak
- Ophold i Tissamaharama
- Safari tur i Yala National Park
- Ophold på sydkysten
- Surflektion i Sri Lanka
- Ophold i Colombo
Maldiverne
- Fly fra Colombo - Maldiverne
- Fly fra Maldiverne til København
- Speedbåd fra Malé til vores lokale ø
- Ophold på lokal maldivisk ø
- Morgenmad alle dage
- Øen rundt løbet
- Besøg på sandbanke ø
- Spil fodboldkamp mod de lokale
- Snorkel med Manta Rays
- Èt discovery dyk med alt udstyr
- Tid til at kunne tage dykkercertifikat
- Afslutningsaften med middag
Ikke inkluderet
- Måltider udover nævnte,
samt drikkepenge - Drikkevarer til temaaftener
- Visum & vaccinationer
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Tider & priser
Hjem » Grupperejser for unge » Japan, Bali, Thailand, Sri Lanka & Maldiverne
Nyttig viden
Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud på din Facebook gruppe inden afrejse.
Vi forventer, at du cirka skal have mellem 10-15.000 kr. med i lommepenge.
Vores koncept er bygget op omkring at have så meget inkluderet i prisen som overhovedet muligt. Du vil derfor opleve, at vi er et af de selskaber, der har allermest inkluderet i rejserne. Det betyder, at de fleste af dine udgifter er dækket på forhånd. Dine lommepenge er derfor til at dække de måltider, der ikke er inkluderet, samt til lidt shopping og hvis du har lyst til at opleve noget på dine fridage.
Ja, det kan du sagtens.
Hvis der er under 2 måneder til afrejse på en rejse, som du gerne vil med på, og der stadigvæk er ledige pladser, kan du sagtens komme med på rejsen, selvom der er under 2 måneder til afrejse. Du booker blot rejsen på helt normal vis. 2 måneder før afrejse er gruppens flybilletter allerede udstedt. Derfor kan vi ikke garantere, at du vil flyve med gruppen hele rejsen. Dette sker dog kun yderst sjældent, og vi vil i disse tilfælde gøre opmærksom på dette, inden du betaler til rejsen. I så fald skal vi stadigvæk nok sørge for at booke nogle flybilletter til dig. Det skal du ikke tænke på.
Flybilletter er naturligvis altid inkluderet, også selvom du booker i sidste øjeblik.
Vi har i langt de fleste tilfælde reserveret nogle ekstra pladser på flyene, så man vil kunne komme med på rejsen, selvom der er lidt kortere tid til afrejse.
Er der under 3 uger til afrejse, kan det i langt de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre at komme med også, men vi anbefaler her, at du skriver til os inden, så skal vi nok hjælpe dig med at gøre dig klar til at komme afsted.
I rejser ca. 8-28 unge sammen i en gruppe. Vi tilpasser antallet af rejsende til hver enkelt rejse. Vi sørger for at holde vores grupper små, da vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og skaber følelsen af at blive en lille familie. De små hold gør, at du som rejsende kan skabe tætte bånd med dine medrejsende.
De fleste af vores rejser bliver udsolgt, og der er derfor oftest over 20 personer i hver gruppe. Minimumsantallet af gruppens størrelse tilpasses efter rejsemålet. Hver gruppe har et team af rejseledere tilknyttet, og alle får uddelt en rejseleder som deres primære buddy.
Denne rejse er skræddersyet til dig mellem 18-25 år, der ønsker at opleve verden i mere trygge rammer. Vores rejser bygger på værdierne om kvalitet og fællesskab, så vores rejser er for dig, der ønsker både at få en masse minder og venskaber med hjem i kufferten. Da vores rejser har rigtig meget inkluderet i prisen, undgår du de typiske ekstra og overraskende udgifter på rejserne. Typisk skal du kun selv stå for måltider, lidt shopping, og hvis du ønsker at lave nogle aktiviteter på dine fridage.
Når du vælger at rejse med på grupperejse, slipper du også for at stå med al planlægningen selv. At planlægge en hel rejse selv kan nemlig være utrolig tidskrævende og kræve mange timers research. Vi har allerede været på destinationen før, så vi har planlagt ruten, så du får absolut mest ud af din rejse.
Vores rejsekoncept passer perfekt til dig, der ønsker at rejse i gruppe, blive en del af et nyt fællesskab, og få en masse oplevelser med hjem. Du ønsker også at blive udfordret en gang imellem, få adrenalinen op, og overskride nogle af dine grænser. Vores danske rejseledere er med på hele rejsen og er altid klar til at have din ryg, hvis du skulle få brug for det.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at sende dig på dit drømmeeventyr. Så drømmer du om at rejse ud i verden i længere tid end 1,5 måned, så hjælper vi også gerne med det. Langt de fleste af vores rejser er planlagt således, at du kan kombinere to rejser sammen.
Det kunne eksempelvis være, at du drømmer om at rejse i 3 måneder og dermed vil kombinere to af vores rejser med hinanden, der begge er 1,5 måned.
Så kunne din rejse ende med at hedder Vietnam, Bali, New Zealand, Japan, Filippinerne & Australien. Du kan altså på blot én rejse opleve alle disse destinationer alt sammen i trygge hænder.
Vælg den rejse du ønsker at kombinere, når du booker din rejse. Hvis du har brug for hjælp, så er du mere end velkommen til at skrive til os her på siden eller på kontakt@alekos.dk.
Selvfølgelig! Du er mere end velkommen til at enten mødes med os i starten af rejsen eller rejse videre på egen hånd efter, at rejsen er slut. For at sikre, at det hele passer perfekt til dine planer, vil vi dog gerne have besked i forvejen, så vi kan sørge for de rette flybilletter for dig. Hvis du har brug for nogen form for hjælp med din videre rejse, er vi altid her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os på kontakt@alekos.dk, så hjælper vi dig med glæde videre.
Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores rejsende. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.
Dog kan det at nyde en drink på stranden eller besøge en lokal bar i byen også være en del af at danne et fællesskab sammen. Det er der intet til hinder for.
Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores rejsende kan have en fantastisk aften.
Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for den rejsendes trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag.
Vi hjælper dig naturligvis igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa, der kræves på alle vores rejser.
På rejsen til Japan, Filippinerne & Australien skal du faktisk ikke budgettere nogle penge til visum, da alle visum på rejsen er gratis.
Ved indrejse til Japan er der visumfrihed i op til 90 dage.
Når vi rejser til Filippinerne, får vi et turistvisum, der gælder i op til 30 dage.
For indrejse til Australien kræves det, at man ansøger om et australsk turistvisum (eVisitor), som giver adgang til ophold i Australien i 3 måneder ad gangen og som gælder i 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Ansøgningen er gratis og foretages online, hvorefter dit visum bliver vedhæftet passet elektronisk.
Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Japan, Filippinerne & Australien. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse. Når du rejser med Alekos Rejser får du 10% rabat på dine vacciner.
Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.
Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Vi anbefaler, at du tager kontakt til enten Europæisk Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring, da de begge er specialiserede inden for rejseforsikringer.
Se flere oftest stillede spørgsmål her