fbpx

Vietnam

Hanoi

Siden Nordvietnam og Sydvietnam blev forenet til et land i 1975, har Hanoi været landets samlede hovedstad. Byen rummer en masse historie, der vidner om Vietnams fortid og kamp for uafhængighed, for til sidst at blive et samlet land. Samtidig er hovedstaden blevet en pulserende metropol med farverige festivaler og en befolkning på godt over 8 millioner. Hanoi er tilmed også en by vi besøger på flere af vores grupperejser for unge.

Elias Rejseleder rund

ELIAS SOMMERSTEDT

Rejseleder hos Alekos Rejser

historiske oplevelser i hanoi

Hanoi er den ældste by i Sydøstasien. Byen har derfor oplevet en stor del af Vietnams historie og rummer derfor en masse muligheder for at dykke ned i landets og byens historie og udvikling gennem tiden.

Historiske bydele

Hanois lange historie har skabt forskellige bydele, der hver især har deres egen historie og charme. Besøger man forskellige dele af byen, får man hurtigt et bredt billede af Vietnams lange historie og forskellige perioder.

Hanoi old quarter

Den gamle bydels historie strækker sig mere end tusind år tilbage og består af en særlig blanding af den gamle vietnamesiske arkitektur, gamle traditionelle butikker og cykelsælgere med friske råvarer.

Når man træder ind i de smalle gaders hektiske stemning, kan det virke overvældende. Konstant bevægelse og lyden af bil- og scooterhorn er en del af gadebilledet i Old Quarter og er en del af den traditionelle bydels charme. Tilbage i tiden var cykler det vigtigste transportmiddel i byen, hvilket giver mening i de smalle gader. Cykler er stadig en del af gaderne, især som cykeltaxaer eller cykelsælgere med frugt eller blomster. Gaderne er dog gradvist blevet overtaget af biler og en masse scootere, der fylder både fortov og vej i den gamle bydel.

De 36 gader, der udgør Old Quarter, blev opkaldt efter 36 forskellige håndværk eller håndværkere. Det er derfor stadig muligt at udforske de gamle og traditionelle håndværk, som gaderne husede før i tiden. Håndværkerne plejede at producere varer i høj kvalitet, blandt andet til at forsyne de kongelige, og der er derfor stadig mulighed for at finde fint kunsthåndværk i høj kvalitet i traditionel stil, rundt omkring i kvarteret.

Hanoi

Old Quarter rummer tilmed et godt udvalg af lokale vietnamesiske spisesteder, der giver mulighed for at udforske landets spændende og lækre køkken. Yderligere er det værd at bemærke, at Vietnam er verdens andenstørste producent af kaffe, kun overgået af Brasilien. Landets lange kultur for kaffe er derfor også værd at opleve, især i Old Quarter, hvor mulighederne for at smage traditionel vietnamesisk kaffe er gode. Prøv eventuelt den lokale Hanoi æggekaffe for at få en særlig lokal oplevelse.

Når mørket falder på, og aftenen begynder, er byens beer street eller pub street også at finde i Old Quarter. En pulserende gade, som både turister og lokale besøger for at nyde nattelivet og mulighederne for streetfood. Den bedste atmosfære opstår en fredag eller lørdag aften med livemusik, og et stort område bliver lukket af for trafik.

Bydelen rummer historiske levn fra flere tidsperioder. Blandt andet er St. Joseph Katedral et besøg værd og giver et billede fra den franske kolonitid i det nordlige Vietnam.

Hanoi

French quarter

I den franske koloniperiode blev bydelen French Quarter etableret. Området skiller sig ud fra resten af byen med sin franske arkitektur, der flot bliver vist frem på de brede boulevarder med store træer. French Quarter har flere flotte arkitektoniske højdepunkter. Hanoi opera house er et af dem, der viser arkitekturen fra koloniperioden med sin imponerende fremtræden.

I dag er området, modsat Old Quarter, et mere roligt område, hvor den hektiske stemning bliver erstattet af luksus repræsenteret af dyre hoteller og mærkevarebutikker. Det franske forlod aldrig rigtig denne bydel i Hanoi. Arkitekturen og nu også de franske modebutikker, der nu pynter de store gader, viser kontrasten i det fransk opbyggede område, der ellers ikke er placeret langt fra Hanois Old Quarter.

Hanoi

Ho chi minhs mausoleum og museum

Ho Chi Minh er set som Vietnams landefader, og spørger man de lokale, var han en national helt. Ho Chi Minh var medstifter af det vietnamesiske kommunistparti og grundlagde efter 2. verdenskrig Den Demokratiske Republik Vietnam, Nordvietnam, der kæmpede for Vietnams uafhængighed fra Frankrig, og få år efter Ho Chi Minhs død og efter Vietnamkrigen forenede landet.

Ho Chi Minh ligger begravet i sit mausoleum i hjertet af Hanoi. Stedet har stor betydning for lokale, og det tilhørende museum fortæller Ho Chi Minhs historie og hvordan han dedikerede sit liv til at kæmpe for et forenet og uafhængigt Vietnam.

Hanoi

seværdigheder i og omkring hanoi

Byen rummer en masse oplevelser og seværdigheder, der bør besøges på en tur til Vietnams hovedstad. Her kommer nogle af vores favoritter:

train street

Et klart varemærke for byen er den berømte train street, hvor besøgende får mulighed for at sidde på cafeer helt ud til skinnerne, ikke mange centimeter fra toget, der kører forbi.

Mange Instagram-billeder er blevet taget på gaden, og med god grund. Det er en særlig oplevelse at være så tæt på toget med en kop kaffe i hånden.

Toget passerer gennem gaden på følgende tidspunkter:

Mandag – fredag: 19:00 – 19:20 – 19:45 – 20:30 – 22:00

Weekend: I weekenden kører toget de samme aften tider, men kan også oplevelse: 6:00 – 9:00 – 11:20 – 15:30.

Tiderne er ikke præcise, og kan variere op til 20 minutter, kom derfor i god tid, for at sikre at se toget. Tiderne kan derudover blive ændre, tjek derfor en ekstra gang inden du besøger train street.

Find eventuelt en Cafe der kan kontaktes og reserver en plads for den bedst mulige oplevelse.

Train Street

ha long bay

Den UNESCO verdensarv-anerkendte bugt er et sandt naturvidunder. Det smaragdgrønne vand omgivet af kalkstensøer og grotter danner et fantastisk landskab og er klart et besøg værd.

Ha Long Bay kan opleves på en dags bådtur eller på længere cruises. Ha Long Bay ligger et par timers køretur væk fra Hanoi, men der findes masser af ture med start i hovedstaden, der tager dig med hele vejen.

Vietnam - ha long bay

En by som Hanoi, der har så meget at byde på – både historisk, kulturelt og moderne – bør opleves, og er derfor også en by, vi besøger på flere af vores grupperejser.

vil du besøge hanoi?

Vores rejser til vietnam

Rejseleder

Elias Sommerstedt

Jeg har hele mit liv rejst rundt i verden og har altid set frem til den næste tur og den næste uforglemmelige oplevelse.

Jeg brænder for at skabe oplevelser og komme tæt på nye kulturer og måder at leve på.

Jeg tror på, at den bedste måde at udvikle sig som menneske er ved at skabe nye minder og opleve verdens mange facetter.

Jeg har været rundt i det meste af Europa, på roadtrip i USA og flere steder i Asien.

Kærligheden til det at rejse førte mig til rejselederuddannelsen og efterfølgende arbejde i udlandet.

Hos Alekos Rejser får jeg muligheden for at kombinere min lyst til at opleve og udforske verden samt skabe minder for både mig selv og andre.