fbpx

Thailand, Vietnam & Bali

Den populære rute gennem Sydøstasien

NÆSTE AFREJSE: 18. JAN. – 4. MAR. 2025

  • 2 ugers rundrejse i Thailand med alt lige fra elefantreservat til dykning, besøg i storbyen Bangkok og de smukke Phi Phi øer.

  • 2,5 uge i fantastiske Vietnam med 5-stjernet krydstogt på Ha Long Bay, spændende kultur, små lokale landsbyer, motorcykeltur på Ha Giang Loop, den charmerende bjergby Sapa, og det gamle kvarter i Hanoi.

  • 2,5 uge på skønne Bali med unikke templer, snorkling, infinity pool med den smukkeste udsigt, river rafting, solopgang fra vulkan og sandstrande på Nusa Lembongan.

Afspil video om Johanne fortæller om Thailand, Vietnam & Bali

Se nogle af de største højdepunkter på rejsen

Glæd dig til

Halvanden måneds rejse hvor du oplever nogle af Thailands største højdepunkter, kommer helt tæt på kulturen i Vietnam og de frodige risterrasser på Bali. Drømmer du om at udforske nogle af de mest populære destinationer i Sydøstasien, så er det her rejsen for dig!

Et program, der giver minder for livet

Program

UGE 1

Vi starter vores rejseeventyr i Kastrup Lufthavn, hvor en af vores rejseledere står klar til at tage imod dig. Fra lufthavnen flyver vi til Bangkok og kører derefter til vores villa lidt udenfor for Pattaya, der vil være jeres hjem i den kommende tid. Her kan I pakke ud og nyde den smukke atmosfære.

De første dage byder på sjove og intensive introdage, hvor vi lærer hinanden at kende og opbygger et fællesskab. Vi skal også ud at udforske området, vi bor i, og komme tæt på det lokale liv.

Vi skal teste vores kulinariske evner, når vi får besøg af en lokal kok, der vil lære os at lave traditionelle thailandske retter. Senere på dagen går turen mod Pattaya, hvor vi besøger imponerende templer og den gyldne Buddha med en betagende udsigt over byen. Vi skal også besøge et stort tempel i træ, der altid er under renovering og derfor altid byder på nye detaljer at udforske.

Vi kommer tæt på den lokale kultur ved at besøge et thailandsk børnehjem og lære om hverdagen for mange thailandske børn og unge.

Senere skal vi ud at udforske Thailands fantastiske undervandsverden, når vi skal ud at dykke. Her skal vi ned under havets overflade og se på smukke koraller og farverige fisk. 

Ugen bliver afsluttet med et to-dages forløb på et fristed for elefanter. Vi skal her lære en masse om dette fantastiske dyr. Vi kommer helt tæt på og skal blandt andet hjælpe med at hente bananer fra en bananfarm og klargøre frugt til elefanterne.

Det bliver en uge fyldt med spændende oplevelser, læring og samvær og derfor en perfekt start på rejsen.

UGE 2

Vi fortsætter vores eventyr med at ankomme til Thailands hovedstad, Bangkok. Her bor vi centralt, så vi er tæt på den pulserende energi og liv. Vi skal blandt andet opleve Bangkoks kongeslot og lokale templer samt det farverige og livlige Chinatown, hvor vi skal opleve den lokale kultur og handelstraditioner.

Fra Bangkok skal vi også opleve den tidligere hovedstad i Thailand, Ayutthaya. I dag står Ayutthaya som et imponerende kompleks af velbevarede ruiner. Her får vi et unikt indblik i Thailands rige historie og kulturarv, mens vi selv går blandt de støvede ruiner og forestiller os den gamle bys storhedstid.

Efter vores eventyr i storbyen flyver vi til Phuket, hvor vi har en dag dedikeret til at udforske de smukke Phi Phi-øer. Vi skal opleve det krystalklare vand, de hvide sandstrande, farverige koraller og de imponerende kalkstensklipper, som øerne er kendt for. Vi skal snorkle, have en lækker frokost og nyde de smukke omgivelser, der venter os derude.

Næste dag står på spænding, når vi tager på en ATV-tur gennem junglen, hvor vi kan nyde den frodige natur med vind i håret og fart over feltet.

Vi afslutter uge 2 med at flyve til Vietnam, hvor et nyt kapitel af vores eventyr venter. Ugen byder på en perfekt blanding af kultur, natur og action, og vi ser frem til at opleve det hele sammen med jer.

UGE 3

Vi starter uge 3 af vores eventyr i Ninh Binh, en lille by i det nordlige Vietnam. Her bor vi blandt betagende natur og risterrasser lige udenfor døren. Ninh Binh byder også på Trang An, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Her skal vi sejle gennem de fantastiske omgivelser, grotter og det helt unikke landskab, som Trang An byder på, samt opleve smukke templer i området.

Dagen efter rejser vi mod Ha Long Bay, hvor vi skal bruge 2 dage på et 5-stjernet krydstogt gennem Halong Bay. Her skal vi bo i komfortable kahytter og have mulighed for at sejle kajak gennem Dark and Bright Cave, deltage i den spirituelle kampsport Tai Chi på båden og generelt nyde de fantastiske omgivelser.

Efter to dage på det fantastiske cruise med en masse naturskønne oplevelser tager vi mod det gamle kvarter i Hanoi, hvor vi får mulighed for at opleve byens unikke kultur, arkitektur og kulinariske oplevelser, og besøge spændende seværdigheder som den kendte train street.

Vi tager i denne uge også mod Ha Giang, hvor vi bruger tre dage på at udforske det spektakulære Ha Giang Loop. Her vil vi opleve betagende udsigter, smukke landskaber og møde de lokale beboere, der vil give os et indblik i deres liv og kultur. Ha Giang Loop er på tusindvis af bucket lister, så det er virkelig en oplevelse, vi ser utroligt meget frem til.

Denne uge er fyldt med spændende kultur, fantastisk natur og Vietnams utrolige hovedstad.

UGE 4

I fjerde uge ankommer vi til Sapa, hvor vi indlogerer os på et bjergresort med egen spaafdeling, bjergudsigt fra poolen og en fitnessoplevelse i topklasse.

Vi skal også ud og udforske Sapa by. Sapa er udover at være enormt hyggelig, også hjemsted for Fansipan mountain, der er Vietnams højeste bjerg og giver mulighed for den fantastiske oplevelse at kigge ned på skyerne. Vi tager liften op til toppen af bjerget, så vi kommer op i højderne, og får den smukkeste udsigt deroppe fra.

I Sapa skal vi også tættere på det lokale vietnamesiske liv, når vi tager på en vandretur til en lokal charmerende landsby. Her oplever vi det daglige liv i landsbyen og de gamle vietnamesiske traditioner. I landsbyen kan du også gå på opdagelse i de små butikker, der sælger lokale håndværk.

Ved siden af landsbyen ligger der også et vandfald, som vi også besøger sammen. 

I Sapa bruger vi også lidt tid på at lade batterierne op efter nogle oplevelsesrige dage rundt i Giang Loop. Sapa er fyldt med muligheder, og de venter kun på at blive udforsket.

I slutningen af ugen siger vi farvel til Vietnam og fortsætter rejsen mod Bali.

UGE 5

Vi starter uge 5 af vores eventyr på Bali, hvor vi bliver indlogeret i en af Balis mest populære byer, Ubud. Ubud siges at være Balis hjerte, og er kendt for at have smuk balinesisk natur rundt om sig, og ligger tæt på smukke templer, risterrasser og flotte vandfald.

Vi starter vores ophold i Ubud med at besøge abeskoven. Her kommer vi helt tæt på de legesyge aber, der bor i skoven. Midt inde i skoven er der et tempel, der i dag er blevet hjemsted for en masse aber.

En af dagene står vi tidligt op, når vi skal hike op af den aktive vulkan, Batur. Fra toppen af skal vi nemlig op og se solopgangen sammen, mens vi nyder morgenmad fra toppen. Udsigten fra toppen er helt fantastisk, og gør hele turen derop det hele værd. Efter at have besteget Mount Batur, skal vi have adrenalinen op, når vi skal ud at river rafte. River Rafting i Bali er en stor ting og med god grund. River Rafting på Bali foregår nemlig i de smukkeste omgivelser, og er perfekt til alle niveauer.

Vi besøger i løbet af ugen også en af de populære infinity pools, der er blevet utroligt kendte på Bali. Fra de store pools er der den smukkeste udsigt, og er en perfekt dag til at slappe af og nyde hinandens selskab. Her kan du ligge i poolen og nyde en lækker drink eller drikke fra en frisk kokosnød.

Tæt på Ubud ligger de kendte risterrasser også. Risterrasserne er blevet helt unik for Bali, og det er med god grund. Risterrasserne er utroligt smukke, og vi kommer helt tæt på, når vi tager en gåtur blandt ristterrasserne. 

Vi besøger også Tirta Empul Templet, som er en af Balis vandtempler. Inde i vandtemplet findes de hellige pools, som indeholder helligt vand. Vandet bruges af de lokale til at få renset deres sjæl og sind. Det er en tradition, som vi gerne må deltage i. Her kan vi iklæde os den traditionelle grønne sarong, og gå ned i det hellige vand. Det er en helt unik oplevelse, hvor vi bliver lukket helt ind i kulturen på Bali.

UGE 6

Vi fortsætter vores eventyr på Bali med at tage på vandfaldsjagt. Her tager vi mod det nordlige Bali, hvor vi skal besøge nogle af de smukkeste vandfald, som det nordlige Bali har at byde på. Hvis du har lyst kan du tage en frisk dukkert under vandfaldene.

Samme dag skal vi også besøge Ulun Danu-templet, der ligger smukt ved bredden af Bratan-søen. Templet er et ikonisk symbol på Bali og er kendt for sin betagende arkitektur og spirituelle atmosfære. Du har helt sikkert set en masse billeder fra dette tempel, når du har set på billeder fra Bali. 

Efter vores ophold på Bali rejser vi mod øen Nusa Penida. Øen er en del af ø-gruppen Nusa-øerne, og er kendt for sine hvide sandstrande og flotte natur.

På Nusa Penida tager vi blandt andet på en dagstur rundt på øen. Nusa Penida er de senere år blevet kendt blandt rejsende fra hele verdenen. Her skal vi besøge nogle af øens største seværdigheder, som blandt andet er den kendte Kelingking Beach.

Ved Nusa Penida vil der også være mulighed for at tage ud og snorkle med det fantastiske liv under vand, der er lige udenfor Nusa Penida. Her skal vi ud at snorkle med farverige koraller, og hvis vi er heldige, kan det være, at vi kan spotte en djævlerokke.

UGE 7

Uge 7 markerer afslutningen på vores fantastiske eventyr gennem Thailand, Vietnam og Bali. Efter seks uger fyldt med spændende oplevelser, en masse minder og nye venskaber, er det tid til at pakke vores kufferter og rejse hjem.

Vi rejser i starten af ugen tilbage mod Danmark.

 

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

BLIV UDFORDRET, OG VÆR KLAR PÅ DET UFORUDSETE​

AKTIVITETER

Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter, som ryster os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og er med til at skabe et stærkt fællesskab.

CATCH UP

Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.

FÆLLESSKAB

Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.

TÆT PÅ DE LOKALE

På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.

TEMAAFTEN

Under rejsen arrangerer rejselederne temaaften. Temaet kan være alt fra en hyldest til 90'erne til Hollywood tema. Vi sørger for kostumer på jeres værelser, så I kan få en fantastisk aften i hinandens selskab.

STJERNELØB

Stjerneløbet foregår typisk på en af rejsens første dage. Her vil I blive inddelt i hold, hvor I skal løse opgaver og lære området at kende. Rejselederne sørger for, at I bliver udfordret og skal samarbejde.

AFSLUTNINGS- AFTEN

Vi afslutter rejsen med vores afslutningsaften. Denne aften er altid helt vildt speciel, da vi nyder hinandens selskab for sidste gang sammen, og tænker tilbage på alle de minder, vi har fået sammen.

FRIDAGE

På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå på opdagelse i området, så er det helt op til jer.

GODMORGEN FITNESS

Nogle morgener arrangerer vi godmorgen fitness for de morgenfriske. Disse dage har I mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.

OG MEGET MERE...

Nøje udvalgt ud fra høje standarder

Her bor vi på rejsen

Nøje udvalgt med hjertet. Sådan føles det, når du vælger at rejse med Alekos Rejser. Vores rejseledere har nøje valgt alle hoteller ud fra beliggenhed, stil, atmosfære og den særlige faktor, der gør hele oplevelsen ekstraordinær. Det betyder, at vi aldrig ender på hostels, for vores rejser rammer altid et niveau, der er lidt mere unikt.

HVAD ER INKLUDERET?

Thailand

Vietnam

Bali

IKKE INKLUDERET

  • Måltider udover nævnte,
    samt drikkepenge
  • Drikkevarer til temaaftener
  • Visum & vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

TIDER & PRISER

Destination:

Thailand, Vietnam & Bali

Thailand, Vietnam & Bali

Afrejsedato:

18. januar –
4. marts 2025

18. januar –
4. marts 2025

Varighed:

1,5 måned

Pris:

52.995 kr

Normalpris:

 54.995 kr

Destination:

Thailand, Vietnam & Bali

Thailand, Vietnam & Bali

Afrejsedato:

12. april –
27. maj 2025

12. april –
27. maj 2025

Varighed:

1,5 måned

Pris:

49.995 kr

Normalpris:

 54.995 kr

NYTTIG VIDEN

Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud på din Facebook gruppe inden afrejse.

Vi sørger for at holde vores rejsende i små og intime grupper. På denne rejse kan der højst være 28 personer pr. hold. Vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og giver mulighed for at skabe tætte bånd med dine medrejsende.

Derudover er der et team af rejseledere tilknyttet hvert hold.

Vi forventer, at du cirka skal have mellem 5-8.000 kr. med i lommepenge på denne rejse.

Vores koncept er bygget op omkring at have så meget inkluderet i prisen som overhovedet muligt. Du vil derfor opleve, at vi er et af de selskaber, der har allermest inkluderet i rejserne. Det betyder, at de fleste af dine udgifter er dækket på forhånd. Dine lommepenge er derfor til at dække de måltider, der ikke er inkluderet, samt til lidt shopping og hvis du har lyst til at opleve noget på dine fridage. 

Det vi regner med, at du kommer af med i lommepenge er et estimat, og vil typisk kunne gøres både billigere og dyrere. 

Denne rejse er skræddersyet til dig mellem 18-24 år, der ønsker at opleve verden i mere trygge rammer. Vores rejser bygger på værdierne om kvalitet og fællesskab, så vores rejser er for dig, der ønsker både at få en masse minder og venskaber med hjem i kufferten. Da vores rejser har rigtig meget inkluderet i prisen, undgår du de typiske ekstra og overraskende udgifter på rejserne. Typisk skal du kun selv stå for måltider, lidt shopping, og hvis du ønsker at lave nogle aktiviteter på dine fridage.

Når du vælger at rejse med på grupperejse, slipper du også for at stå med al planlægningen selv. At planlægge en hel rejse selv kan nemlig være utrolig tidskrævende og kræve mange timers research. Vi har allerede været på destinationen før, så vi har planlagt ruten, så du får absolut mest ud af din rejse.

Vores rejsekoncept passer perfekt til dig, der ønsker at rejse i gruppe, blive en del af et nyt fællesskab, og få en masse oplevelser med hjem. Du ønsker også at blive udfordret en gang imellem, få adrenalinen op, og overskride nogle af dine grænser. Vores danske rejseledere er med på hele rejsen og er altid klar til at have din ryg, hvis du skulle få brug for det.

Selvfølgelig! Du er mere end velkommen til at enten mødes med os i starten af rejsen eller rejse videre på egen hånd efter, at rejsen er slut. For at sikre, at det hele passer perfekt til dine planer, vil vi dog gerne have besked i forvejen, så vi kan sørge for de rette flybilletter for dig. Hvis du har brug for nogen form for hjælp med din videre rejse, er vi altid her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os på kontakt@alekos.dk, så hjælper vi dig med glæde videre.

Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores rejsende. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.

Dog kan det at nyde en drink på stranden eller besøge en lokal bar i byen også være en del af at danne et fællesskab sammen. Det er der intet til hinder for.

Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores rejsende kan have en fantastisk aften.

Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for den rejsendes trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag. 

Vi hjælper dig naturligvis igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa, der kræves på alle vores rejser.

På rejsen til Thailand, Vietnam & Bali er det kun Bali, som vi skal søge om visum til.

Ved indrejse til Thailand & Vietnam får vi nemlig et gratis turistvisum, når vi ankommer.

Visum til Bali søger vi på forhånd og koster lige omkring 240 DKK.

Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Thailand, Vietnam & Bali. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse. Når du rejser med Alekos Rejser får du 10% rabat på dine vacciner.

Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.

Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Derfor er det noget, du skal sørge for at tjekke op på inden afrejse.

Vi samarbejder med Europæisk Rejseforsikring, som har en af Danmarks bedste dækninger på rejseforsikringer.

Du kan læse mere om rejseforsikringer på denne side.