fbpx

australien

Brisbane

Australiens tredje største by og hovedstaden i delstaten Queensland hedder Brisbane. Queensland har subtropisk klima. Vejret i Brisbane er derfor varmt og fugtigt om sommeren og med masser af sol om vinteren. Brisbane er en af Australiens hurtigst voksende byer og er også et sted, vi besøger på vores grupperejser for unge til Australien.

Elias Rejseleder rund

ELIAS SOMMERSTEDT

Rejseleder hos Alekos Rejser

Det kulturelle brisbane

I Brisbane støder man på mange kulturelle begivenheder og en masse kunst. Hver september er Brisbane vært for ’Brisbane Festival’, der er en af Australiens førende internationale kunstfestivaler. Det imponerende program bestående af teater, musik, dans og kunst tiltrækker besøgende fra hele verden. Højdepunktet for festivalen er det storslåede fyrværkerishow ’Riverfire’, der hvert år afslutter festivalen over Brisbanes ikoniske flod.

Kulturen er generelt noget, Brisbane holder i fokus. Kunstmuseer som Queensland Art Gallery og Gallery of Modern Art er begge at finde i byen. Anerkendte spillesteder for musik og teater beriger desuden byen, og markeder og madfestivaler er typisk en del af gadebilledet i Brisbane.

Brisbane

altid godt vejr i Brisbane

Okay, måske er det ikke altid godt vejr i Brisbane. Men med 283 solskinsdage om året er det tæt på at være sandheden.

Grundet Brisbanes subtropiske klima er der altid god mulighed for udendørs aktiviteter i byen. Brisbanes mange parker og grønne områder er ideelle til en picnic, en løbetur eller afslapning i solen. Særligt Roma Street Parkland er med sine rolige atmosfære og smukke omgivelser perfekt til at nyde det gode vejr i Brisbane. Brisbane kan tilmed nydes fra vandet. Brisbanefloden, der snor sig gennem byen, giver mulighed for paddleboard, kajakroning eller andre hyggelige bådture.

Brisbane er også hjemsted for Australiens eneste menneskeskabte strand inde i byen. Oasen består af krystalklart vand omgivet af hvidt sand. Den eksotiske stemning bliver bakket op af de subtropiske planter. Streets Beach er et sandt lille paradis midt i byen.

Brisbane

shopping og byliv brisbane

Brisbane kombinerer det pulserende storbyliv med en afslappet atmosfære, som Australien generelt er kendt for. Byen byder på gode shoppingmuligheder, som Queen Street Mall med over 700 butikker fordelt på 40.000 kvadratmeter centralt i byen, den sofistikerede James Street, der byder på luksuriøse butikker fra både lokale og internationale brands, samt hyggelige caféer og restauranter. James Street er tilmed placeret i Fortitude Valley-området, der tilbyder en bred vifte af shoppingmuligheder i forskellige stilarter og prisklasser.

Brisbane byder også på liv, efter solen er gået ned. Byen har et rigt natteliv med et væld af barer og steder med live musik, der bidrager til stemningen. Særligt South Bank ved floden huser en god blanding af pubber og eksklusive cocktailbarer med udsigt til floden.

Billeder fra Brisbane

vil du besøge brisbane?

Vores rejser til australien

Destinationsleder

Elias Sommerstedt

Jeg har hele mit liv rejst rundt i verden og har altid set frem til den næste tur og den næste uforglemmelige oplevelse.

Jeg brænder for at skabe oplevelser og komme tæt på nye kulturer og måder at leve på.

Jeg tror på, at den bedste måde at udvikle sig som menneske er ved at skabe nye minder og opleve verdens mange facetter.

Jeg har været rundt i det meste af Europa, på roadtrip i USA og flere steder i Asien.

Kærligheden til det at rejse førte mig til rejselederuddannelsen og efterfølgende arbejde i udlandet.

Hos Alekos Rejser får jeg muligheden for at kombinere min lyst til at opleve og udforske verden samt skabe minder for både mig selv og andre.