BALI, SRI LANKA & GILI-ØERNE
RISTERRASSER, SURFING, VULKANTUR & SAFARI
OPLEV DE IKONISKE RISTERRASSER FRA EN INFINITY POOL
NÆSTE AFREJSE: 12. JUL. – 16. AUG. 2024
Grupperejser til Bali, Sri Lanka & Gili for unge
Dyk med vores grupperejser til Bali, Sri Lanka & Gili ned i Sri Lankas righoldige kultur og balinesiske eventyr på en seks ugers ekspedition gennem fortryllende kulturskatte og naturskønne vidundere.
- 2 ugers rundrejse i Sri Lanka med teplantager, surfing, safari, smuk togtur og historisk palads ved en klippe.
- 2 uger på skønne Bali med unikke templer, risterrasser, infinity pool med udsigt til risterrasser, solgang fra vulkan og varme kilder.
- 1 uge på Nusa Penida og Gili-øerne, hvor vi skal snorkle ned til undervandsskulpturer, opleve det rolige liv på den bilfrie ø og svømme i det azurblå hav.
- 5 ugers varighed
- 12. jul. – 16. aug. 2024
- Bali, Sri Lanka & Gili-øerne
VORES HJEM
På denne rejse skal vi bo på nogle spændende hoteller under både vores Sri Lanka og Bali oplevelser. Nogle dage vågner du op til synet af den smukkeste natur i Ella eller til havudsigt i Negombo. Da vi på rejsen skal besøge en masse forskellige steder, skal vi også bo på nogle forskellige hoteller rundt omkring på turen.
Hos Alekos Rejser kan du altid være sikker på, at vi bor på pæne hoteller, så du har et sted, hvor du altid kan lade batterierne op efter en lang dag. I Sri Lanka vil vi også bo på hyggelige små hoteller, hvor standarderne ikke lige så høje, som man kender det fra Danmark.
Dette er for, at vi kommer endnu tættere på lokalsamfundet og oplever små charmerende byer, som ikke lige huserer et stort flot resort. Så rejsen byder på både luksuriøse hoteller og på hyggelige bosteder.
Du kan her se nogle af de steder, hvor vi bor under grupperejser til Bali & Sri Lanka for unge.
PROGRAM
ET PROGRAM, HVOR STORE OPLEVELSER VENTER!
Få et kort overblik over nogle af de ting, du vil opleve på vores rejser til Bali & Sri Lanka. Under hele opholdet vil vores team af rejseledere støtte dig og sikre, at alle detaljer er på plads, så du blot kan læne dig tilbage og nyde vores grupperejser til Bali & Sri Lanka for unge.
Husk også at se alle aktiviteterne længere nede.
UGE 1
Din rejseledere står klar i Københavns Lufthavn til at tage imod dig. Her rejser vi sammen afsted på vores grupperejser til Bali & Sri Lanka mod det store eventyr, vi sammen skal på. Den eventyrlige rejse begynder med din ankomst til Colombo, Sri Lankas smukke hovedstad. Fra her går rejsen videre til Negombo, hvor der venter nogle spændende introdage, hvor vi skal lære hinanden en masse at kende.
Efter nogle dage i Negombo sætter vi kursen mod Dambulla, hvor vi har et par spændende dage. Vi starter ud med at bestige det imponerende Sigiriya-klippefort, der har en spændende historie. Oppe på toppen er der en helt vild smuk udsigt over landskabet, og der ligger en fæstning deroppe fra gamle dage.
Dagen efter skal vi besøge tempelgrotterne, der også ligger i Dambulla. Inde i de her 5 grotter bliver man på vejen både mødt af Buddha statuer og vægmalerier, der illustrerer Buddhas liv. Det er helt vildt imponerende at opleve!
Efter et par dage i Dambulla tager vi mod Kandy, hvor vi skal på toget mod Ella. Togstrækningen er en verdenskendt togstrækning, da den er helt vildt smuk. Toget bumler gennem det smukke landskab og laver nogle stops blandt andet ved den fotograferede bro, Nine Arches Bridge.
Vores rejse fortsætter til Ella, en fortryllende by i Sri Lankas højland, hvor vi skal på et hike op på et udkigspost, der har udsigt over det bjergrige terræn. På vejen vil vi tage et stop ind for at se nogle af Sri Lankas teplantager. Vi slutter ugen af ved at rejse mod kysten, nærmere Arugam Bay.
UGE 2
I den anden uge af din rejse starter vi i Arugam Bay, der er et sandt paradis for surfere. Her venter jer en spændende dag med surfing, hvor I får undervisning i surfing, og I vil have mulighed for at lære at ride på bølgerne. Det er en dag fyldt med sjov, strand og tyrkisblåt hav.
Vi rejser fra Arugam Bay til et af Sri Lankas mest utrolige naturreservater, Yala National Park. Dette sted er Sri Lankas svar på den afrikanske savanne, og vi skal her på safari, hvor vi forsøge at spotte dyrelivet, der er lige fra vilde elefanter, fugle, bjørne og måske leoparder.
Rejsen fortsætter til Mirissa Beach, hvor skønne strande og solnedgange venter. Dette sted er fantastisk til at slappe af ved poolen eller tag en tur til den berømte strand.
Derefter er det tid til at sige farvel til Sri Lanka og flyve afsted mod nye Bali oplevelser, Indonesiens perle. Her venter en smagsoplevelse af den lokale kultur, når vi giver os i kast med Masterchef. I får chancen for at udforske det balinesiske køkken og de spændende lokale retter og ingredienser. Et must på grupperrejser til Bali.
UGE 3
I uge 3 skal vi opleve alle de mulige Bali oplevelser, som øen har at byde på. Vi skal besøge en lang række templer, der har rødder dybt ned i den balinesiske kultur. Blandt andet skal vi besøge Lempuyang Temple Gates, der er blevet utrolig kendt fra de berømte Instagram billeder, du kan få taget der. Undervejs passerer du lange strækninger med smukke og uberørte rismarker, kører langs snoede veje og beundrer betagende bjerge.
Vi skal på jagt efter en af øens smukkeste vandfald, Tegenungan Waterfall. Gennem årtusinder har vandfaldet været et helligt sted, hvor de lokale har samlet det hellige vand til religiøse ceremonier. Vi skal på vores tur rundt på øen også besøge en abeskov,der er hjemsted for mere end 600 langhalede makaker og er en tropisk grøn skov. Inde i skoven kan du se et helligt tempel, der bevogtes af aberne.
Vi skal i denne uge på vores rejse til Bali også på riverrafting, ATV-tur, solopgangstur til vulkanen, Mount Batur. Vi skal også på dagsbesøg til Alas Harum, hvor vi skal slappe af ved af verdens smukkeste infinity pools, hvor vi kan nyde den smukke udsigt fra poolen til risterrasserne.
UGE 4
Vi starter denne uge med at rejse til Nusa Penida, hvor du vil blive betaget af øens enestående seværdigheder, herunder den ikoniske Kelingking Beach. Det er en strand, der er blevet utrolig kendt for dens flotte klippeformning og smukke strand. Og man forstår det helt sikkert godt.
På Nusa Penida får du også muligheden for at svømme med de majestætiske djævlerokker, en af de Bali oplevelser, hvor du kommer helt på det store dyr, og vil få adrenalinen til at pumpe. Djævlerokker er store, men er et stille og fredeligt dyr, der ikke gør mennesker noget.
Vores eventyr fortsætter med et besøg på et skildpaddereservat, hvor du har den unikke chance for at sætte en baby skildpadde fri og hjælpe skildpadden ud i havet. Dette er en hjertevarmende og uforglemmelig oplevelse, hvor du gør en god gerning ved at hjælpe skildpadden med en god start på livet.
Til sidst på disse grupperejser til Bali sætter vi kursen mod Gili-øerne, hvor vi vil nyde de bilfri øer, smukke strande og den afslappende atmosfære.
UGE 5
Denne uge starter vi med at udforske de Instagram-venlige Gili-øer. Her venter uforglemmelige Gili og Bali oplevelser på både land og vand.
På øerne vil vi tage på en fortryllende snorkeltur ned til Bask Nest underwater sculptures. Disse undervandsskulpturer er en sand kunstnerisk perle og giver en surrealistisk følelse, når du svømmer rundt om dem og udforsker de farverige koraller og det rige hav liv.
Men det er ikke kun undervandseventyr, vi skal på. Gili-øerne er kendt for deres betagende strande og det azurblå hav, hvor du kan slappe af og nyde paradisets ro. Øerne er også kendt for at være bilfri, hvor det primære transportmiddel er en hestevogn. Det giver øerne en helt fantastisk ro, som virkelig er tiltrænkt efter nogle uger fyldt med spændende oplevelser.
Efter vores uforglemmelige ophold på Gili-øerne vender vi tilbage til Denpasar, hvor vi begynder vores rejse tilbage til Danmark, hvor vi sammen ender vores grupperejse til Bali og Sri Lanka. Disse sidste dage vil give os tid til at reflektere over de mange eventyr, vi har haft, og alle de minder, vi tager med os hjem.
AKTIVITETER PÅ GRUPPEREJSER TIL BALI & SRI LANKA
BLIV UDFORDRET, OG VÆR KLAR PÅ DET UFORUDSETE
Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter på vores grupperejser til Bali & Sri Lanka, som tømrer os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og blive nye venskaber rigere.
Vores catch up sessions er en vigtig del af vores rejsekoncept, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse. Læs mere lige nedenunder.
Gennem psykologiske værktøjer vil vi "matche" dig med en af de dine rejsekammerater, som deler dine personlighedstræk. Du skal nu forsøge at finde personen. Din hemmelige ven vil blive afsløret ved rejsens afslutning.
Dette er en aktivitet fyldt med sjov, teamwork og gastronomiske lækkerier. I vil blive delt op i hold og konkurrere om at lave det mest lækre og velsmagende måltid. Holdet, der vinder dysten, ender måske endda på en gourmet restaurant?
Vi sørger for at sætte kulør på jeres ophold med vores sjove temaaftener. I kan glæde jer til alt fra en hyldest til 90'erne til en hyggelig BBQ-aften. Vi sørger for kostumer på jeres værelse, så I kan give den gas og få endnu en mindeværdig aften.
Her vil I opleve områdets højdepunkter og lære området at kende. I bliver delt op i hold, og konkurrere mod hinanden i at finde vej og løse opgaver. Det er en fantastisk mulighed for at udforske området, samtidig med at I har det sjovt i fællesskab.
OG MEGET MERE...
HVAD ER INKLUDERET?
- Fly fra København – Colombo
- Fly fra Colombo - Denpasar
- Fly fra Denpasar - København
- Indkvartering 14 nætter på hoteller gennem Sri Lanka
- Indkvartering 11 nætter på hotel, Bali
- Indkvartering 4 nætter på hotel, Nusa Penida
- Indkvartering 4 nætter på hotel, Gili Air
- Morgenmad alle dage
- 4 x Frokost
- 5 x Aftensmad
- Drikkevarer til måltider
- Introdage med aktiviteter
- Temaaftener
- Din hemmelige ven
- Madlavningsdysten
- Velkomstmøde
- Stjerneløb, for at lære lokalområdet at kende
- Gallaaften
- Fotografering ifm. galla
- Yoga på udvalgte morgener
- Ophold i Negombo
- Bestig Sigiriya Lion Rock
- Ophold i Dambulla
- Gå i gemmerne hos Sigiriya Lion Rock museum
- Besøg huletemplerne i Dambulla
- Ophold i Kandy
- Besøg hos teplantager ved Ella
- Verdenskendt togtur fra Kandy til Ella
- Ophold i Ella
- Oplev den kendte Nine Arches Bridge
- Hike til Little Adam's Peak
- Ophold i Arugam Bay
- 2,5 times lektion i surfing i Arugam Bay
- Ophold i Tissamaharama
- Safari tur til Yala National Park
- Ophold i Colombo
- Ophold Ubud
- Besøg Monkey Forrest
- Tur til Batuan Temple
- Oplev Tegenungan Vandfald
- Se de ikoniske risterrasser i Tegallalang
- ATV gennem Balis jungle
- White water river rafting
- Hike op på toppen af Mount Batur og se solopgangen
- Bad i varme kilder efter hike
- Dagstur til Cretya by Alas Harum
- 3 dages scooter leje
- Indgang til Lempuyang Temples
- Indgang til Tanah Lot Temple
- Ceremoni i vandtemplet Pura Tirta Empul
- Ophold på Nusa Penida
- Bådtur fra Bali til Nusa Penida
- Oplev den ikoniske Kelingking Beach
- Besøg Pasih Uug Beach
- Snorkel med djævlerokker
- Besøg Turtle Conservation, som hjælper skildpadder
- Bådtur fra Nusa Penida til Gili-øerne
- Ophold på Gili-øerne
- Snorkel til undervandsskulpturer
- Bådtur fra Gili-øerne til Bali
- Danske rejseledere under hele rejsen, lige fra modtagelsen i Kastrup Lufthavn til, at du står der igen.
- Alt lokal transport, inkl. til og fra lufthavne på alle destinationer
- Bevis for deltagelse (Godt til kvote 2)
- 24/7 akuttelefon
- Dækket af Rejsegarantifonden, så dine penge altid er sikret.
- Velkomstpakke tilsendt med bl.a. pakkeliste
- Altid alle overnatninger inkluderet på pæne hoteller.
- Velkomstpakke tilsendt med bl.a. pakkeliste
- Alle indgange og entrer ifm. udflugter
- En lang række uforudsete overraskelser, der ikke nævnes her.
- 1:1 samtaler med personlig kontaktperson
IKKE INKLUDERET
- Måltider udover nævnte,
samt drikkepenge - Drikkevarer til temaaftener
- Visum & vaccinationer
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Ved sen tilmelding (under 2 måneder) skal fly muligvis bookes individuelt.
TIDER & PRISER
Bali, Sri Lanka & Gili-øerne
12. juli –
16. august 2024
5 uger
40.995 kr
Normalpris:
44.995 kr
Bali, Sri Lanka & Gili-øerne
10 juli –
14. august 2025
5 uger
41.995 kr
Normalpris:
44.995 kr
NYTTIG VIDEN
Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud på din Facebook gruppe inden afrejse.
Vi sørger for at holde vores rejsende i små og intime grupper på højst 24 personer pr. hold. Vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og giver mulighed for at skabe tætte bånd med dine medrejsende. Derudover er der et team af rejseledere tilknyttet hvert hold.
Denne grupperejse er til dig i aldersgruppen 18-24 år, der ønsker at opleve verden uden de bekymringer og uforudsete udgifter, der ofte følger med ved individuelle rejser. Vi sætter en høj standard for tryghed og sikkerhed, så du kan føle dig tryg og sikker under hele rejsen.
Vi forstår, at der kan være mange bekymringer ved at planlægge en individuel rejse, som kan tage meget tid og kræve en masse research. Det er også almindeligt at blive overvældet af valg af fly, overnatningsmuligheder og aktiviteter, hvilket kan gøre rejsen mere stressende end fornøjelig. Med vores grupperejse tager vi os af alt dette for dig, så du kan fokusere på at nyde din rejseoplevelse.
Vi mener, at denne rejseform er for dig, der ønsker at opleve verden i trygge rammer og samtidig have en base i luksuriøse omgivelser. Vi tager os af alle detaljer, såsom flyvninger, overnatninger, oplevelser, og aktiviteter, så du kan slappe af og nyde rejsen uden bekymringer. Vores rejseledere vil også være til stede under hele rejsen, for at sikre at alt går efter planen, og at alle har en fantastisk oplevelse.
Så hvis du er en person, der ønsker at opleve verden uden bekymringer og med en høj standard for sikkerhed og tryghed, og gerne vil rejse med andre jævnaldrende, så er denne rejseform helt sikkert noget for dig.
På denne rejse er alle måltider ikke inkluderet i prisen. Morgenmad er altid inkluderet, men vi har valgt ikke at inkludere frokost og aftensmad i prisen, da I her vil få muligheden for at opleve destinationen på egen hånd. Mulighederne er uendelige lige fra et spændende gadekøkken, en rooftop restaurant, på en McDonald’s, en strandcafé med en flot solnedgang eller et andet sted efter eget valg. Det er vigtigt for os at give dig mulighed for at opleve destinationen på din egen måde og få en autentisk og personlig oplevelse. Dog er morgenmad altid inkluderet, så vi starter dagen sammen. Vi tror på, at dette giver den bedste balance mellem fællesskab og frihed under rejsen.
Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores gæster. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.
Dog forstår vi også, at en del af at danne et fællesskab kan være at nyde en drink sammen eller besøge en bar nede i byen. Det er der intet til hinder for.
Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol i villaen. Vi vil tilbyde et udvalg af lækre cocktails, lokale øl og sodavand til favorable priser. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores gæster kan nyde en forfriskning.
Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for vores gæsters trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag.
Vi ønsker at gøre rejsen så let og bekvem som muligt for dig, og derfor sørger vi for at hjælpe dig igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa. Mens du kan rejse til Thailand visumfrit i 45 dage, kræver Cambodja et visum, men vi hjælper dig med at ansøge om det og sørger for at gøre det så problemfrit som muligt. Visummet koster cirka 200 DKK (30 USD). Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Thailand og Cambodja. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse.
Sri Lanka har et unikt klima, der adskiller sig fra andre asiatiske lande, som er kendt for deres varme og tropiske klima. Mens de andre lande har en “dårlig” rejsesæson på grund af monsunen, kan man faktisk rejse til Sri Lanka året rundt. Vejret på Sri Lanka er delt op i to sæsoner; når det er regntid på den sydlige del af øen, er det varmt og tørt på den nordlige del af øen – og omvendt. Så der vil altid være et sted på øen, hvor vejret er godt og vandet er lunt, så man kan slappe af i solen eller tage ud og udforske denne fantastiske ø.
Bali er et fantastisk rejsemål, der er perfekt til en sommerferie. Vejret på Bali i juni, juli og august er ofte solrigt og varmt, hvilket gør det til det bedste tidspunkt at besøge øen på. Fra november til marts kan du opleve kraftig regn i eftermiddagstimerne, men dagsregn ses dog sjældent.
Temperaturen på Bali ligger typisk omkring 30 grader, så husk at medbringe solcreme og nyd den fantastiske ø!
Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.
Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Vi anbefaler, at du tager kontakt til enten Europæisk Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring, da de begge er specialiserede inden for rejseforsikringer.