fbpx

Oplev himlen blive lyst op af lanterner

  • 4 ugers rejse i Thailand & Cambodja, hvor der venter os store oplevelser.

    Vi skal blandt andet besøge et fristed for elefanter, der tidligere er blevet mishandlet, gå i støvet mellem tempelruiner, opleve et kulturelt aftenshow, lære at dykke i havet mellem farverige fisk og koraller, se solopgangen bag det store jungletempel i Cambodja og meget mere.

Afspil video om Michael fortælle om vores grupperejser for unge

Se nogle af de største højdepunkter på rejsen

Glæd dig til

På denne rejse oplever du Thailands autentiske, asiatiske kultur, tyrkisblå vand, verden under havets overflade og store naturoplevelser kombineret med Cambodjas store vidunder, der står på UNESCOS verdensarvliste. 
Det her er den perfekte sabbatårsrejse til dig, der gerne vil opleve en masse på 4 uger.

Et program, der giver minder for livet

Program

UGE 1

Vi mødes for første gang i Kastrup Lufthavn. Her står en af jeres rejseledere klar til at tage imod jer, og tage jer hele vejen med ned til Thailand. Når vi lander i Bangkok og kører vi direkte hjem til vores villa, der bliver vores hjem i store dele af rejsen. Her får du mulighed for at pakke kufferten ud i de smukke omgivelser og den hyggelige atmosfære. De næste dage byder på intensive og sjove introdage, hvor vi lærer hinanden at kende og opbygger en tillid til hinanden. Vi skal også ud og opleve lokalområdet for at komme tættere på området, vi bor i.

Vi skal også teste vores kulinariske færdigheder, når vi invitere en lokal kok ind og skal lære os at lave traditionel thailandsk mad. Om eftermiddagen bevæger vi os ind mod storbyen, Pattaya. Her skal vi rundt og besøge nogle store templer og en guld buddha med en imponerende udsigt over hele byen. Vi skal også besøge et stort tempel i træ, der altid vil være under renovering, så byggeriet altid er under udvikling. Det er en kæmpe oplevelse at komme indenfor og se alle de smukke detaljer.

Vi skal derudover også tæt på den lokale kultur. Her besøger vi blandt andet et thailandsk børnehjem og besøger deres skole og børnehave. Her kommer vi helt tæt på hverdagen for mange børn og unge thailændere.

Det er altså den perfekte første uge på din grupperejse til Thailand.

UGE 2

Vi starter denne ugen med at være på elefantfristedet, hvor vi hjælpe til og komme helt tæt på elefanterne over 2 dage. Vi skal blandt andet ud og observere elefanterne på helt tæt hold, vi skal hjælpe med at snitte frugter til elefanterne, og vi tager ud på en bananfarm, hvor vi skal hugge banantræer, som elefanterne elsker. Elefanterne er desværre tidligere blevet mishandlet og lever derfor i et totalt etisk fristed i dag efter de heldigvis er blevet reddet. Det er to dage, hvor vi sætter fokus på dyrevelfærd, og hvor vigtigt det er, at vi passer på dyrelivet.

Vi skal i denne uge også besøge Thailands hovedstad, Bangkok. Her skal vi sammen besøge det thailandske kongeslot, samt nogle af byens mest kendte templer. En af aftenerne besøger vi også sammen Chinatown. Her går vi rundt blandt alle de små madboder i dette store marked, hvor både lokale og turister kommer og får en lokal madoplevelse. 

Vi bor på et pænt hotel centralt beliggende i hovedstaden. Det er herfra muligt på gåben at se store dele af Bangkoks højdepunkter eller man kan prøve en af Bangkoks mange Tuk Tuk.

I denne uge skal vi også besøge en af rejsens højdepunkter, nemlig den verdenskendte Yipeng Lantern Festival, som er verdens største lanterne festival, og som de seneste år er blevet utrolig kendt rundt i hele verden.

Lanterne festivalen foregår i den nordlige by Chiang Mai. Udover lanterne festivalen skal vi også ud og hike i junglen. Her kommer vi helt tæt på junglen og den magiske natur, der findes i området rundt om Chiang Mai. Det kan godt blive meget varmt, og vi skal derfor naturligvis besøge en masse vandfald, son vi kan tage en dukkert i midt ude i junglen og blive kølet ned. En absolut uforglemmelig oplevelse!

UGE 3

Efter nogle dage i Chiang Mai og Bangkok rejser vi mod det smukke Cambodja. Her skal vi besøge det imponerende jungletempel, Angkor Wat. Det er magisk at se solen langsomt stige op bag de majestætiske tårne og gennemsigtige spejlbassiner. I følge de lokale er Angkor Wat et af verdens vidundere, og er så vigtigt for landet, at templet er portrætteret på deres flag. Det er virkelig en oplevelse, som ingen andre steder i verden kan matche.

Efter en overnatning i Siem Reap og den store oplevelse ved Angkor Wat tager vi på en flodbådstur gennem en flydende landsby. Her skal vi blandt andet besøge et lokalt marked, hvor vi skal dufte og smage på traditionelle krydderurter og krydderier. Vi kommer her helt tæt på det lokale liv i Cambodja. Vi slutter dagen af med at nyde solnedgangen ude på Cambodjas største sø.

Efter Cambodja rejser vi videre til Ao Nang. Ao Nang er en lille hyggelig by i den sydlige del af Thailand, hvor blandt andet den verdenskendte strand, Railay Beach, er beliggende. Her checker vi ind på vores hotel, og går sammen en tur rundt i byen.

I Ao Nang står den blandt andet på dykning. At tage sin første indånding under vand er en uforglemmelig oplevelse, som du deler med dine nye venner. Forestil dig at dykke ned i en verden af farverige fisk og koraller – en oplevelse, du sent vil glemme. Vi har uddannede dykkerinstruktører med, som hjælper og oplærer dig grundigt i, hvordan du dykker, så du er i totalt trygge hænder.

Vi besøger i denne uge også op til Ayutthaya, som er Thailands tidligere hovedstad. Ayutthaya er i dag et område fyldt med velbevarede ruiner. I 1300-tallet siges det, at Ayutthaya var verdens største by med over en million indbyggere. Vi skal op og gå mellem ruiner, og forestille os, hvordan det har været at leve dengang.

UGE 4

Efter en fantastisk dag med dykning, er det tid til at besøge paradisøerne, Phi Phi øerne. Her vil du opleve krystalklart vand, hvide sandstrande og den mest fantastiske natur. Her skal vi snorkle, have en lækker frokost og nyde de smukkeste omgivelser, der venter os derude.

Vi rejser i denne uge også videre til rejsens sidste by, Phuket. Phuket er også placeret i den sydlige del af Thailand, og er kendt af turister fra hele verden. Og med god grund. Her er der fyldt med muligheder og oplevelser, du aldrig kommer til at glemme.

I Phuket skal vi også en af dagene ud at køre på en ATV-tur gennem junglen, hvor vi kan få adrenalinen en lille smule op. Vi skal også afholde vores gallaaften, som er en aften, vi ser meget frem til. Her trækker vi i vores fineste puds, og får en helt fantastisk aften med glimmer og masser af smil.

Efter en uge fyldt med eventyr og oplevelser, runder vi rejsen af med en en bådtur sammen. Her skal vi ud på vores egen båd, hvor vi skal snorkle og nyde hinandens selskab en sidste gang. Om aftenen nyder vi en lækker middag, der bliver tilberedt om bord, og vi ser solen gå ned, hvor vi mindes alle de fantastiske øjeblikke, vi har delt sammen under rejsen. Det er den perfekte afslutning på en uforglemmelig grupperejse for unge.

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

BLIV UDFORDRET, OG VÆR KLAR PÅ DET UFORUDSETE​

AKTIVITETER

Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter, som ryster os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og er med til at skabe et stærkt fællesskab.

CATCH UP

Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.

FÆLLESSKAB

Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.

MADLAVNINGS-KURSUS

Til madlavningskursus får vi selskab af en lokal kok, der vil lære os om den lokale madkultur og opdage nye smage og dufte. Herefter giver vi os i kast med at lave nogle af landets traditionelle delikatesser under kyndig vejledning af kokken.

TEMAAFTEN

Vi sørger for at sætte kulør på jeres ophold med vores sjove temaaftener. I kan glæde jer til alt fra en hyldest til 90'erne til en hyggelig BBQ-aften. Vi sørger for kostumer på jeres værelse, så I kan give den gas og få endnu en mindeværdig aften.

TÆT PÅ DE LOKALE

På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.

GALLA

Aftenen, hvor du kan tage dine fineste klæder på og nyde en aften med elegance og underholdning. Det er aftenen, hvor vi kan nyde hinandens selskab ekstra meget.

FRIDAGE

På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå op opdagelse i området, så er det helt op til dig.

GODMORGEN FITNESS

Nogle morgener arrangerer vi godmorgen fitness for de morgenfriske. Disse dage har man mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.

OG MEGET MERE...

Nøje udvalgt ud fra høje standarder

Her bor vi på rejsen

Nøje udvalgt med hjertet. Sådan føles det, når du vælger at rejse med Alekos Rejser. Vi bor i en luksuriøs villa med tennisbane, pool, bordtennis, fitness, biograf og meget mere. Vores rejseledere har nøje valgt alle hoteller ud fra beliggenhed, stil, atmosfære og den særlige faktor, der gør hele oplevelsen ekstraordinær. Det betyder, at vi aldrig ender på hostels, for vores rejser rammer altid et niveau, der er lidt mere unikt. 

HVAD ER INKLUDERET?

IKKE INKLUDERET

  • Måltider udover nævnte,
    samt drikkepenge
  • Drikkevarer til temaaftener

 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

  • Visum & vaccinationer

TIDER & PRISER

Thailand & Cambodja - Lanterne Festival

4 uger - Ledige pladser

Pris pr. pers.

36.995 DKK

Normalpris: 38.995

Afrejse fra Danmark

27. oktober 2025

Hjemrejse

24. november 2025

NYTTIG VIDEN

Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud i din Facebook gruppe inden afrejse.

Vi sørger for at holde vores rejsende i små og intime grupper på højst 26 personer pr. hold. Vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og giver mulighed for at skabe tætte bånd med dine medrejsende. Derudover er der altid tilknyttet et team af danske rejseledere på hvert hold.

Denne grupperejse er til dig i aldersgruppen 18-24 år, der ønsker at opleve verden uden de bekymringer og uforudsete udgifter, der ofte følger med ved individuelle rejser. Vi sætter en høj standard for tryghed og sikkerhed, så du kan føle dig tryg og sikker under hele rejsen.

Vi forstår, at der kan være mange bekymringer ved at planlægge en individuel rejse, som kan tage meget tid og kræve en masse research. Det er også almindeligt at blive overvældet af valg af fly, overnatningsmuligheder og aktiviteter, hvilket kan gøre rejsen mere stressende end fornøjelig. Med vores grupperejse tager vi os af alt dette for dig, så du kan fokusere på at nyde din rejseoplevelse.

Vi mener, at denne rejseform er for dig, der ønsker at opleve verden i trygge rammer og samtidig have en base i luksuriøse omgivelser. Vi tager os af alle detaljer, såsom flyvninger, overnatningsmuligheder, måltider og aktiviteter, så du kan slappe af og nyde rejsen uden bekymringer. Vores rejseledere vil også være til stede under hele rejsen, for at sikre at alt går efter planen, og at alle har en fantastisk oplevelse.

Så hvis du er en person, der ønsker at opleve verden uden bekymringer og med en høj standard for sikkerhed og tryghed, og gerne vil rejse med andre jævnaldrende, så er denne rejseform helt sikkert noget for dig. 

På de dage, hvor vi befinder os i Bangkok, Ao Nang, Phuket og Siem Reap, har vi valgt ikke at inkludere frokost og aftensmad i prisen, da I her vil få muligheden for at opleve destinationen på egen hånd. Mulighederne er uendelige lige fra et spændende gadekøkken, en rooftop restaurant, på en McDonald’s eller et andet sted efter eget valg. Det er vigtigt for os at give dig mulighed for at opleve destinationen på din egen måde og få en autentisk og personlig oplevelse. Dog er morgenmad altid inkluderet, og når vi er i villaen, sørger vores kokke for at tilberede alle måltider. Vi tror på, at dette giver den bedste balance mellem fællesskab og frihed under rejsen.

Nej, du behøver ikke at have et dykkercertifikat for at være med på dykningen. Vi har arrangeret et såkaldt discovery dive, hvor du kan prøve at dykke og trække vejret under vandet, mens du beundrer de farverige fisk og koraller.

I vil være i små hold og vil altid have en dykkerinstruktør omkring dig, så du er i gode hænder.

Hvis du allerede har et dykkercertifikat, kan du vælge at tage et dyk på det niveau, du er certificeret i. Og hvis du ikke har lyst til at dykke, er der også mulighed for at snorkle i overfladen.

Vi samarbejder med et lokalt PADI-certificeret dykkercenter, så du kan være sikker på den højeste kvalitet. Så glæd dig til denne spændende udflugt og oplev den fantastiske verden under vandet på en sikker og sjov måde!

Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores gæster. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.

Dog forstår vi også, at en del af at danne et fællesskab kan være at nyde en drink sammen eller besøge en bar nede i byen. Det er der intet til hinder for.

Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol i villaen. Vi vil tilbyde et udvalg af lækre cocktails, lokale øl og sodavand til favorable priser. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores gæster kan nyde en forfriskning.

Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for vores gæsters trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag. 

På vores rejse til Thailand & Cambodja har tidligere gæster oplyst, at de har brugt alt mellem 1000 kr. og 3000 kr. i lommepenge. Hvor meget du bruger i lommepenge afhænger meget af, om du spiser lokal mad eller 3-retters menu hver aften. 

Derudover er der også nogle gode tilbud at hente i shoppingcentrene, så hvis du skal have en helt ny garderobe med hjem, koster dette naturligvis også lidt ekstra på lommepengene 😉

Vi ønsker at gøre rejsen så let og bekvem som muligt for dig, og derfor sørger vi for at hjælpe dig igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa. Mens du kan rejse til Thailand visumfrit i 45 dage, kræver Cambodja et visum, men vi hjælper dig med at ansøge om det og sørger for at gøre det så problemfrit som muligt. Visummet koster cirka 200 DKK (30 USD). Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Thailand og Cambodja. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse.

Vores villa i Pattaya er beliggende i en region med fremragende vejrforhold. Pattaya har en ideel beliggenhed, tæt på Bangkok og Cambodja og med adgang til de smukkeste strande og naturskønne områder ved kysten. Du kan forvente solrige og varme dage med temperaturer, der kan nå op til 31 grader, og typisk ingen regnvejrsdage. Havtemperaturen ved strandene er også behagelige med 28 grader. Hvad mere kan man ønske sig? Du skal i hvertfald huske solcremen 😉

Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.

Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Vi anbefaler, at du tager kontakt til enten Europæisk Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring, da de begge er specialiserede inden for rejseforsikringer.