fbpx

Bliv klogere på din rejse her

NÅR DU REJSER MED OS

Få styr på det
praktiske inden afrejse

 I forbindelse med din rejse ud i verden, kommer der altid en masse spørgsmål, som vi håber, at du kan finde svar på her. For selvom vi nok skal sørge for, at du får dit livs rejse, er der også nogle enkelte ting, som du skal huske at stå for inden afrejse. Vi hjælper dig igennem det hele her på siden.

Rejseforsikring

I forbindelse med, at du skal ud at rejse, skal du have styr på, at du forsikret. Det gør du gennem en rejseforsikring. På en rejse til den anden side af kloden anbefaler vi altid, at du tegner en god rejseforsikring inden afgang. Udgifter til hospital og lægebesøg kan være ualmindeligt høje rundt omkring i verden, så at rejse uden en rejseforsikring kan gå hen og blive rigtig dyrt, hvis uheldet er ude.

Vi har et samarbejde med Europæiske ERV Rejseforsikring, der i 2022 blev kåret til årets rejseforsikring af rejseforsikringsguiden.dk

Vores rejser bygger på tryghed fra start til slut, og det kræver, at vi har teamet op med nogle, der har nogle af de bedste rejseforsikringer. Derfor anbefaler vi, at man benytter sig af Europæiske ERV Rejseforsikring, hvis man endnu ikke er dækket.