Japan, Bali, Gili-øerne
& Thailand

De mest populære lande i Asien i én rejse

  • 2 ugers rundrejse i Japan, hvor vi tager fra Tokyos livlige gader med templer og neonlys til de mest historiske byer i Japan. Kom dybt ned i den rige historie og kultur med kimono, templer, bambusskov, te-ceremoni og sprudlende kultur.
 
  • 2 uger på Bali med vandfald, risterrasser, små skjulte landsbyer, vandtempler og solopgangen fra en aktiv vulkan. Vi besøger også Nusa Penida med djævlerokker og den vildeste natur.

  • 1 lille uge på Gili-øerne, hvor vi bor på den livlige Gili Trawangan. Øen er omringet af tyrkisblåt hav. Vi transporterer os rundt på øen med cykler og lever det tropiske liv på en lille ø.
 
  • 3,5 ugers rundrejse rundt i Thailand, hvor vi oplever alt det populære fra Thailand og tager til det mere oversete Thailand med alt lige fra besøg på børnehjem til elefant reservat, hvor vi kommer helt tæt på elefanterne og lære om god dyrevelfærd.
Mystikken i Kyoto

Se nogle af de største højdepunkter på rejsen

Glæd dig til

To måneders rejse gennem Japans helt unikke, asiatiske kultur kombineret med Balis vilde natur og populære spots, samt Thailands kridhvide sandstrande, jungle og elefanter.

Et program, der giver minder for livet

Program

UGE 1

Dit eventyr starter i Københavns Lufthavn, hvor dine rejseledere står klar til at tage imod dig. Vi flyver sammen mod Tokyo, en by hvor neonlys, den nyeste teknologi og gamle traditioner mødes.

De første dage bruger vi på at lande i kulturen, lære hinanden at kende gennem sjove teambuilding-aktiviteter i en af byens mange parker. Rejselederne står for at skabe rammerne om et godt fællesskab, som bliver grundlaget for alle jeres nye venskaber på rejsen.

En af de første dage skal vi ud og besøge nogle af Tokyos højdepunkter. Vi besøger det historiske Sensoji-tempel, Tokyos ældste, hvor vi sammen går gennem den ikoniske Kaminarimon-port og bevæger dig ned ad den livlige Nakamise-gade fyldt med duften af friskbagte japanske snacks fra de små boder.

Vi skal også krydse det verdenskendte Shibuya Crossing, som er verdens mest travle trafikkryds. Her er der ca. 2,4 millioner fodgængere, der dagligt krydser dette lyskryds. Tæt på dette ligger Shibuya Sky, som er et af Tokyos mest populære udsigtspunkter, hvor vi nyder den vildeste udsigt over byens uendelige skyline.

Vi skal også dykke ned i kunst og teknologi på teamLab Planets, som er et interaktivt museum, hvor du vandrer barfodet gennem store rum fyldt med spejle, farverige lys og vand, hvor vi virkelig mærke vores sanser komme i spil.

Tokyo har noget for enhver – vil du køre gokart gennem gaderne, opleve byen fra Tokyo Skytree eller fordybe dig i Manga-kulturen? Tokyo er storbyen, der har det hele.

UGE 2

I denne uge starter vi med at sætte os til rette i Shinkansen, Japans højhastighedstog, og suser afsted gennem det japanske landskab med op mod 300 km/t mod Kyoto. Hvis vejret er klart, kan vi måske få et glimt af Mount Fuji på vejen.

Vi ankommer til den historiske by, Kyoto. Her dykker vi ned i Japans ældgamle traditioner. Her skal vi opleve imponerende templer, traditioner og lokale bydistrækter. Vi skal også gå en tur gennem den berømte bambusskov, hvor bambustræerne tårner sig op omkring os.

Du kan se frem til en enestående oplevelse, når du fører dig en smuk og eksklusiv kimono, som vi skal have på, når vi går gennem det historiske Gion-kvarter. Med lidt held får du måske et glimt af de elegante geishaer i det historiske område.

I Kyoto skal vi også deltage i en traditionel te-ceremoni, hvor vi lærer om japansk kultur og skikke. Det er en helt unik oplevelse, hvor vi kommer helt ind i de japanske traditioner.

Efter nogle vilde dage i Kyoto rejser vi videre til Hiroshima, hvor vi besøger Peace Park og Atomic Bomb Dome, som fortæller en vigtig del af Japans historie. Vi får også tid til at udforske Hiroshima Castle, hvor vi dykker ned i samuraiernes tid i Japan.

UGE 3

Vi starter ugen med at rejse til Osaka, en by kendt for sin energi, farverige gader og fantastiske restauranter. I Osaka besøger vi det imponerende Osaka Castle udefra, der er et gammelt samuraislot omgivet af en smuk park. Vi oplever også byens mest livlige kvarter, hvor neonskilte lyser natten op, og små spisesteder serverer alt fra grillede blæksprutter til de berømte japanske pandekager.

Efter en sidste dag i Japan flyver vi mod Bali, hvor vi lander i en helt anden verden. Vi kører direkte til Ubud, øens kulturelle centrum, omgivet af risterrasser, templer og en rolig stemning.

I Ubud tager vi på opdagelse i byens små gader og besøger det lokale marked, hvor vi kan smage eksotiske frugter og se smukt håndlavet kunsthåndværk. Vi går også en tur ad Jalan Kajeng Walk, der er en hyggelig sti gennem rismarker og små caféer, og besøger det historiske Ubud Royal Palace, hvor vi får et indblik i øens kongehistorie.

Vi besøger også den berømte abeskov, hvor hundredevis af nysgerrige aber springer rundt mellem gamle templer og tætte træer.

UGE 4

Vi starter ugen tidligt. Midt om natten snører vi de gode gåsko og begiver os op ad Mount Batur, en aktiv vulkan med en af Balis smukkeste udsigter. Når vi når toppen, venter der os et syn, der er hele turen værd – solopgangen over bjergene og søen nedenfor. På toppen får vi serveret morgenmad. Det er virkelig morgenmad med en vild udsigt!

Om eftermiddagen er det med at få adrenalinen lidt op, når vi skal ud at river rafte. Vi river rafter gennem et utroligt smukt naturområde, som er en oplevelse i sig selv.

Efter en actionfyldt dag skal fødderne nok have en pause. Derfor skruer vi ned for tempoet og nyder en afslappende dag ved de smukkeste infinity pools, hvor vi kan tage en dukkert med udsigt til jungle.

En af dagene besøger vi de berømte risterrasser, hvor de grønne rismarker står smukt i de ikoniske lag ned af bjergsiden. Herfra fortsætter vi til en lille lokal landsby, hvor vi får et sjældent indblik i hverdagslivet på Bali – langt væk fra de klassiske turistspots. Her møder vi de lokale, ser, hvordan de bor, og får en fornemmelse af de gamle traditioner, der stadig lever videre.

Om eftermiddagen besøger vi et af øens mest hellige steder – Pura Tirta Empul, et vandtempel, hvor balineserne kommer for at rense sig i de hellige kilder. Her kan vi leje en sarong og få lov til at være en del af den rige tradition.

Jeres tid på Bali byder også på fridage, som I kan bruge på præcis, hvad I har lyst til. Om det er at besøge en øens Silver Class, besøge en af øens mange restauranter eller ligge ved poolen, er valget dit, og dine rejseledere vil hjælpe jer med at anbefale nogle gode steder.

UGE 5

Vi starter ugen med en dagstur til Balis nordlige del, hvor vi finder nogle af øens vildeste vandfald. Ved et af vandfaldene kan vi hoppe fra klipper i forskellige højder – fra 5 til 15 meter – eller prøve den naturlige vandfaldsrutsjebane, hvor vi rutsjer ned ad vandfaldet med vandet. På vej tilbage stopper vi ved det ikoniske Ulun Danu-tempel, der ligger smukt ved en bjergsø, omgivet af tåge og grøn natur.

I denne uge siger vi også på gensyn til Balis frodige landskab og sætter kurs mod ø-paradiset Nusa Penida. Her venter hvide sandstrande, vilde klipper og krystalklart vand. Det er rent paradis, og det skal vi ud at udforske. Vi besøger Kelingking Beach, der er en af Indonesiens mest ikoniske strande, og kaldes også “T-rex armen”. Mon ikke du har set det her sted på sociale medier før.

Samme dag tager vi til en naturlig lagune, hvor bølgerne slår ind i de store klipper gennem en klippebue. Vi besøger også en skjult lille oase, der ligger midt i junglen. Her tager vi en forfriskende dukkert i naturlige pools.

Næste dag venter en magisk oplevelse, når vi hopper i vandet og snorkler med djævlerokker. Det her store dyr er helt fredelig, og er derfor fantastisk at snorkle med. Vi snorkler også i en bugt, hvor der er fyldt med farverige fisk og smukke koraller.

Senere på ugen sejler vi videre til Gili Trawangan, som er en lille paradis ø uden biler. Her cykler vi rundt for at komme rundt på øen gennem smalle sandstier, forbi svajende palmer og hyggelige strandbarer. En af aftenerne slapper vi af til en filmaften under åben himmel, hvor vi ser en film med fødderne i sandet og bølgerne i baggrunden.

UGE 6

Denne uge starter vi med at tage på snorkling på Gili-øerne. Denne gang skal vi se, om vi kan spotte en af de mange skildpadder, der lever i vandet rundt om Gili-øerne. Vi skal også snorkle ved nogle af de verdenskendte undervandsstatuer. På Gili-øerne har vi også fri til at nyde ølivet i eget tempo – om det er en kajaktur i det krystalblå hav, en god bog i en hængekøje eller en frisk kokosnød ved vandkanten.

Efter nogle fantastiske uger i Indonesien, rejser vi videre til Thailand, hvor du kan glæde dig til tre uger med lokale oplevelser, pulserende storbyer og smukke naturøjeblikke.

Vi begynder vores thailandske eventyr i fiskerlandsbyen Bang Sare, hvor vi bruger de sidste dage af uge 6. Vi skal blandt andet slappe af i vores villa og blive mestre i det thailandske køkken med hjælp fra en lokal kok. Vi tager også en tur til den populære by Pattaya, hvor vi skal se flere Buddhastatuer i guld og besøge et imponerende tempel bygget udelukkende af træ – en kæmpe oplevelse at komme indenfor og se alle de smukke detaljer. Aftenen slutter vi af med et traditionelt thailandsk cabaretshow.

UGE 7

Glæd dig til en livsbekræftende dag, når vi begynder uge 7 med et besøg hos storsmilende børn og unge i skoler og på børnehjem, der alt sammen er frivilligt drevet for at give handicappede og børn fra svære kår en lovende fremtid. Senere på ugen skal vi ud og dykke for at besøge farverige fisk og koraller mellem krystalblåt vand og hvid sandbund. En smuk og måske lidt grænseoverskridende oplevelse, du sent vil glemme. Inden vi siger farvel til villaen, afholder vi også en af Alekos’ berømte temaaftener. Hvad temaet bliver, må du vente i spænding med at se, men vi lover en sjov aften, du kan mindes længe.

Fyldt op med oplevelser i Pattaya-området, kører vi videre til endnu en bucket list-aktivitet. Vi skal nemlig opleve et fristed for elefanter, der tidligere ikke er blevet behandlet hensynsfuldt. Vi skal hjælpe en dag på fristedet blandt andet med elefanternes mad, og så skal vi lære meget mere om elefanternes trivsel, og hvordan vi passer bedst muligt på dem – og så skal vi hilse på Alekos’ helt egen elefant, Kamoon.

Ugen slutter i Bangkok – Thailands hovedstad med 25 millioner turister om året. Her får vi mulighed for at mærke storbylivet helt tæt på, når vi mellem hundredvis af højhuse og forbipasserende scootere besøger flere smukke templer i byen – heriblandt kongens tidligere bopæl, Grand Palace. Sidst men bestemt ikke mindst skal vi selvfølgelig også introduceres til gadekøkkenerne i en af verdens største Chinatowns samt mærke feststemningen på den berømte backpacker-bargade Khaosan Road.

UGE 8

Nattog er en populær transportmetode på tværs af det store Thailand, og det er uden tvivl en oplevelse i sig selv at suse gennem landet i de gamle togvogne. Derfor hopper vi på sidste aften i Bangkok på et tog, og når vi vågner næste morgen, er vi ankommet til Chiang Mai. Chiang Mai er den næststørste by i Thailand og har en rig historie som hovedstad i et af Thailands tidligere kongeriger. Det betyder, at Chiang Mai har en vanvittig charmerende gammel bydel, som vi selvfølgelig skal udforske. Det gør vi blandt andet ved at besøge byens store night market, hvor vi kan fare vild mellem duftene fra gadekøkkener og farverige souvenirs.

Vi skal også ud i den vilde natur i Chiang Mai. For en dag trækker vi i kamuflerende tøj og finder vej gennem junglen med machete, hvor vi både skal se nærmere på planter og dyr, der gemmer sig i junglens dyb. Efter et velfortjent bad og hvil ovenpå junglebesøget slutter vi uge 8 af ved at hoppe på et fly til Krabi i det sydlige Thailand.

UGE 9

Den sidste uge byder på et brag af en afslutning. Ugen begynder i Krabi, hvor vi skal besøge både Railay Beach og Phi Phi-øerne – begge steder, hvor vi endnu en gang kan nyde Thailands smukke natur, når blåt vand og hvidt sand møder hinanden. På turen ud til de berømte Phi Phi-øer sejler vi mellem smukke palmeøer og høje klipper – en helt magisk oplevelse så tæt på paradis som muligt. Her skal vi selvfølgelig også en tur i vandet og snorkle – vi har tidligere været heldige at spotte både babyhajer og lilla koraller i området!

Fra Krabi går turen videre til Phuket, som er Thailands største ø – og vores allersidste stop. Her skal vi bo i byen Kata, som har en af Phukets bedste strande. Her får du rig mulighed for at nyde stranden og opnå den sidste kulør. Afslapning er dog ikke det eneste, som Phuket byder på. Vi skal også mærke adrenalinen pumpe, når vi skal se området passere os på ATV. Her er der garanti for fart over feltet, der giver vindblæst hår under hjelmen og højlydte grin.

Inden vi vender næsen mod Danmark, sejler vi ud mod Phukets sydligste spids på en privat katamaranbåd. Her skal vi nyde vores sidste aften sammen med badning, god mad og fællessang til solnedgangen. En perfekt måde at bruge de sidste timer med nye venner, hvor vi sammen mindes alle de sjove, rørende og smukke oplevelser, vi sammen har skabt de seneste ni uger.

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

fordele ved alekos rejser

En unik måde at rejse på

Udfordringer der booster din personlige udvikling

AKTIVITETER

Udover alle vores udflugter vil der også være aktiviteter, som ryster os sammen som en gruppe. Ikke alle aktiviteter er beskrevet, så der er plads til overraskelser. Aktiviteterne er sammensat på en måde, hvor alle kan være med og er med til at skabe et stærkt fællesskab.

CATCH UP

Vores catch up sessions er nogle gange i løbet af din rejse, hvor du med din tilknyttede rejseleder lige gør en status på, hvordan du har det. Dette er, fordi vi vil sikre, at du altid har en person at tale med, om både store og små ting, under din rejse.

FÆLLESSKAB

Vores aktiviteter har et skarpt fokus på at udvikle og styrke fællesskabet i gruppen. Det gør, at gruppen hurtigere skaber et trygt rum med hinanden, og får et unikt sammenhold med hinanden.

TÆT PÅ DE LOKALE

På vores rejser er der altid et fokus på at blive så klog på kulturen og de lokale som muligt. Derfor planlægger vi aktiviteter, hvor vi kommer tæt på lokalsamfundet, for at få en bedre forståelse af samfundet, vi bevæger os i.

TEMAAFTEN

Under rejsen arrangerer rejselederne temaaften. Temaet kan være alt fra en hyldest til 90'erne til Hollywood tema. Vi sørger for kostumer på jeres værelser, så I kan få en fantastisk aften i hinandens selskab.

PERSONLIG UDVIKLING

På rejsen afholdes der aktiviter, der skal være med til at fremme din personlige udvikling. Her bliver vi udfordret sammen og til at blive klogere på os selv.

AFSLUTNINGS- AFTEN

Vi afslutter rejsen med vores afslutningsaften. Denne aften er altid helt vildt speciel, da vi nyder hinandens selskab for sidste gang sammen, og tænker tilbage på alle de minder, vi har fået sammen.

FRIDAGE

På jeres fridage kan I gøre lige præcis, hvad I har lyst til. Om det er at hoppe en tur i poolen, gå på det lokale marked, se solnedgangen fra stranden, shoppe løs i et shoppingcenter eller gå op opdagelse i området, så er det helt op til dig.

WAKEUP MORGENER

Nogle morgener arrangerer vi WakeUp for de morgenfriske. Disse dage har man mulighed for at starte dagen ud med lidt sved på panden. Det kan være en løbetur, cirkeltræning eller noget helt tredje.

OG MEGET MERE...

Nøje udvalgt ud fra høje standarder

Her bor vi på rejsen

Nøje udvalgt med hjertet. Sådan føles det, når du vælger at rejse med Alekos Rejser. Vores rejseledere har nøje valgt alle hoteller ud fra beliggenhed, stil, atmosfære og den særlige faktor, der gør hele oplevelsen ekstraordinær. Det betyder, at vi aldrig ender på hostels, for vores rejser rammer altid et niveau, der er lidt mere unikt.

HVAD ER INKLUDERET?

Japan

Bali & Gili-øerne

Thailand

IKKE INKLUDERET

  • Måltider udover nævnte,
    samt drikkepenge
  • Drikkevarer til temaaftener
  • Visum & vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

TIDER & PRISER

Japan, Bali, Gili-øerne & Thailand

2 måneder - Ledige pladser

Pris pr. pers.

64.995 DKK

Normalpris: 69.995 kr

Afrejse fra Danmark

11. september 2025

Hjemrejse

10. november 2025

NYTTIG VIDEN

Flybilletterne, der er inkluderet i prisen, er altid fra Kastrup Lufthavn i København. Det er altså også der, hvor vi mødes første gang. Flere informationer om mødested og tidspunkt på dagen, vil blive lagt ud på din Facebook gruppe inden afrejse.

Vi forventer, at du cirka skal have mellem 10-15.000 kr. med i lommepenge.

Vores koncept er bygget op omkring at have så meget inkluderet i prisen som overhovedet muligt. Du vil derfor opleve, at vi er et af de selskaber, der har allermest inkluderet i rejserne. Det betyder, at de fleste af dine udgifter er dækket på forhånd. Dine lommepenge er derfor til at dække de måltider, der ikke er inkluderet, samt til lidt shopping og hvis du har lyst til at opleve noget på dine fridage.

I rejser ca. 8-28 unge sammen i en gruppe. Vi tilpasser antallet af rejsende til hver enkelt rejse. Vi sørger for at holde vores grupper små, da vi tror på, at dette skaber en mere personlig og autentisk oplevelse, og skaber følelsen af at blive en lille familie. De små hold gør, at du som rejsende kan skabe tætte bånd med dine medrejsende.

De fleste af vores rejser bliver udsolgt, og der er derfor oftest over 20 personer i hver gruppe. Minimumsantallet af gruppens størrelse tilpasses efter rejsemålet. Hver gruppe har et team af rejseledere tilknyttet, og alle får uddelt en rejseleder som deres primære buddy.

Denne rejse er skræddersyet til dig mellem 18-24 år, der ønsker at opleve verden i mere trygge rammer. Vores rejser bygger på værdierne om kvalitet og fællesskab, så vores rejser er for dig, der ønsker både at få en masse minder og venskaber med hjem i kufferten. Da vores rejser har rigtig meget inkluderet i prisen, undgår du de typiske ekstra og overraskende udgifter på rejserne. Typisk skal du kun selv stå for måltider, lidt shopping, og hvis du ønsker at lave nogle aktiviteter på dine fridage.

Når du vælger at rejse med på grupperejse, slipper du også for at stå med al planlægningen selv. At planlægge en hel rejse selv kan nemlig være utrolig tidskrævende og kræve mange timers research. Vi har allerede været på destinationen før, så vi har planlagt ruten, så du får absolut mest ud af din rejse.

Vores rejsekoncept passer perfekt til dig, der ønsker at rejse i gruppe, blive en del af et nyt fællesskab, og få en masse oplevelser med hjem. Du ønsker også at blive udfordret en gang imellem, få adrenalinen op, og overskride nogle af dine grænser. Vores danske rejseledere er med på hele rejsen og er altid klar til at have din ryg, hvis du skulle få brug for det.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at sende dig på dit drømmeeventyr. Så drømmer du om at rejse ud i verden i længere tid end 1,5 måned, så hjælper vi også gerne med det. Langt de fleste af vores rejser er planlagt således, at du kan kombinere to rejser sammen.

Det kunne eksempelvis være, at du drømmer om at rejse i 3 måneder og dermed vil kombinere to af vores rejser med hinanden, der begge er 1,5 måned.

Så kunne din rejse ende med at hedder Vietnam, Bali, New Zealand, Japan, Filippinerne & Australien. Du kan altså på blot én rejse opleve alle disse destinationer alt sammen i trygge hænder.

Vælg den rejse du ønsker at kombinere, når du booker din rejse. Hvis du har brug for hjælp, så er du mere end velkommen til at skrive til os her på siden eller på kontakt@alekos.dk.

Selvfølgelig! Du er mere end velkommen til at enten mødes med os i starten af rejsen eller rejse videre på egen hånd efter, at rejsen er slut. For at sikre, at det hele passer perfekt til dine planer, vil vi dog gerne have besked i forvejen, så vi kan sørge for de rette flybilletter for dig. Hvis du har brug for nogen form for hjælp med din videre rejse, er vi altid her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os på kontakt@alekos.dk, så hjælper vi dig med glæde videre.

Vores mål på rejsen er at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for alle vores rejsende. Vi tilbyder et program fyldt med oplevelser og aktiviteter, der er en dårlig kombination med tømmermænd og hovedpine. Af denne grund ønsker vi ikke, at alkohol skal være det primære fokus på rejsen. Vi tror på, at den bedste måde at opleve verden på, ikke er med alkohol i fokus.

Dog kan det at nyde en drink på stranden eller besøge en lokal bar i byen også være en del af at danne et fællesskab sammen. Det er der intet til hinder for.

Der vil, på udvalgte aftener og til vores temaaftener, være mulighed for at købe alkohol. Vi serverer naturligvis også drikkevarer uden alkohol, for at sikre, at alle vores rejsende kan have en fantastisk aften.

Vores politik for alkohol er baseret på ansvarlighed og respekt for den rejsendes trivsel. Vi serverer ikke alkohol til personer, hvor vi vurderer, at deres tilstand ikke tillader yderligere indtag. 

Vi hjælper dig naturligvis igennem hele processen med at skaffe de nødvendige visa, der kræves på alle vores rejser.

På rejsen til Japan, Filippinerne & Australien skal du faktisk ikke budgettere nogle penge til visum, da alle visum på rejsen er gratis.

Ved indrejse til Japan er der visumfrihed i op til 90 dage.

Når vi rejser til Filippinerne, får vi et turistvisum, der gælder i op til 30 dage.

For indrejse til Australien kræves det, at man ansøger om et australsk turistvisum (eVisitor), som giver adgang til ophold i Australien i 3 måneder ad gangen og som gælder i 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Ansøgningen er gratis og foretages online, hvorefter dit visum bliver vedhæftet passet elektronisk.

Det er også vigtigt at være opmærksom på de anbefalede vaccinationer, inden du rejser til Japan, Filippinerne & Australien. Vi anbefaler at kontakte en professionel sundhedsklinik, såsom DLVS, der har klinikker i hele landet og kan hjælpe med at sikre, at du har alle de nødvendige vaccinationer inden afrejse. Vi opfordrer dig til at tjekke dette i god tid før afrejse. Når du rejser med Alekos Rejser får du 10% rabat på dine vacciner.

Du får tilsendt en detaljeret pakkeliste i en velkomstpakke hjem til dig inden afrejse.

Det er vigtigt, du har en rejseforsikring inden afrejse. Vi anbefaler, at du tager kontakt til enten Europæisk Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring, da de begge er specialiserede inden for rejseforsikringer.